Den interessanteste af de gamle Skuespilforfattere er uden Sammenligning Præsten Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607). Denne Shakspeares samtidige var et virkelig dramatisk Talent, som, hvis hans Forudsætninger havde været andre, ganske sikkert vilde have drevet det til noget betydeligt, og som selv inden for den snævre og hæmmende Form, han var henvist til at skrive sine Skuespil i, naaede at præstere Arbejder, af hvilke i det mindste ét helt og holdent og et andet delvis vil kunne læses med · Fornøjelse den Dag i Dag af enhver, der har Dannelse nok til at sætte sig ind i en Kunstform, der ikke blot er en helt anden end vor Tids, men ogsaa saa tung, at selv det betydeligste Talent ikke vilde kunne undgaa at trykkes deraf. Han var intet Geni, der mægtede at kaste den Form, han fandt for sig, bort og selv skabe sig en ny, men han bragte mere ud af det overleverede, end nogen anden før ham havde formaaet, og i enkelte Retninger gav han det endogsaa en videre Udvikling. Et Træk, der strax springer i øjnene, er saaledes den Udstrækning, hvori han i et af sine Stykker, "Samsons Fængsel", anvender Sangelementet, som vel ogsaa var blevet benyttet i flere af de tidligere danske Skuespil, men dog kun meget sparsomt, medens det her spiller en saadan Rolle, at man med en vis Ret har betegnet denne "ynkelige Tragedie" som det ældste danske Syngestykke. Endnu mere fortjener det dog at fremhæves, at han gjennemgaaende har langt mere Blik for at individualisere Personerne end nogen af hans Forgængere. Vi have tre Skuespil af ham, alle originale. Det første, "Kong Salomons Hylding", er et Festspil, skrevet og opført i Anledning af Prins Kristians (Kristian den fjerdes) Hylding i Viborg 1584. Det er det svageste af hans Arbejder, hvad der til Dels ligger i Æmnets Natur, som maatte udelukke al egentlig dramatisk Handling. "Første Kongernes Bogs første Kapitel bliver ligesom i Mysterierne haspet af i den bibelske Fortællings Orden". Det gjorde imidlertid megen Lykke baade hos Frederik den anden og Prinsen, der begge i høj Grad yndede Skuespil, og hos Publikum; det bød jo ogsaa rig Lejlighed til at give de Følelser, der i Dagens Anledning rørte sig hos de tilstedeværende, Udtryk i panegyriske og didaktiske Taler, og ved Siden af denne Festens alvorlige Del var der derhos i rigt Maal sørget for Løjer og Lystighed ved Narren Krage, som jævnlig bringer Afvexling i de lange Samtaler med sin Spot · og Satire, som man utvivlsomt den Gang har fundet overmaade morsom, men som unægtelig maa forekomme os dels flov dels plump. *) "Samsons Fængsel", der betegnes som "en ynkelig Tragedie om den dræfflige stærke Krigshelt Samson ;. ;. ;. hvorudi er at se Lykkens Ubestandighed og hastige Affald, som Mennisken uformodende overkommer", staar i dramatisk Henseende langt højere. Ranch har her ikke indskrænket sig til at "haspe Bibelens Text af", men har af de Træk, den meddeler, udvalgt, hvad han fandt tjenligt til sit Brug, og endogsaa vovet at tildigte Enkeltheder, hvor han fandt det fornødent for at faa frem, hvad han vilde. Stykket indeholder ogsaa enkelte karakteristiske Scener, i hvilke der virkelig er et vist dramatisk Liv, og som ere baade morsomt opfundne og i det enkelte formede med ikke saa lidt Lune. Særlig fortjene de ret talrige indlagte Sange at fremhæves; de passe gjennemgaaende godt ind i de Situationer, hvortil de høre, og ere meget forskjellige i Tone og Indhold, nogle moralske, andre lystige; enkelte er ligefrem ypperlige, fulde af Friskhed og Liv og ægte folkelige i deres Tone ligesom Forfatterens navnkundige Fuglevise, det eneste Digt, vi kjende af ham uden for hans Komedier, en med Liv og Lune gjennemført allegorisk Sammenligning imellem · forskjellige Slags Mennesker og Fugle **). Hieronymus Justesens bedste dramatiske Arbejde er derimod i en helt anden Genre end de to omtalte Stykker; det er den lystige, man kan gjærne sige overstadig kaade Farce "Karrig Niding", der handler om en gjerrig Mand, som, da han synes der gaar for meget med i Huset, klæder sig som Tigger og forlader sit Hjem, men da han kommer tilbage, finder sin Plads som Husbond og Ægtemand optagen af en Tigger, der er kommen til Gaarden under hans Fraværelse. Alle paastaa, at han gaar fejl, og gjennemføre denne Komedie med saa stor Fripostighed, at han til sidst selv tror det og gaar sin Vej igjen for at finde sin Gaard efter først at have kvæget sig ved den Mad og Drikke fra hans eget Spisekammer, som Konen gjæstfrit og gavmildt beværter ham med. Dette morsomme Sujet, som til Dels er hentet fra en meget udbredt Folkevise, der ogsaa haves paa Dansk under Titlen "Karrig Niding", er behandlet med meget Lune og Vid. Der er naturligvis en Mængde groteske Overdrivelser og ogsaa en Del Plumphed deri, men adskillige af Stykkets Situationer ere virkelig morsomme, og Forfatterens Forsøg paa at karakterisere sine Personer, navnlig Hovedpersonen, er gjennemgaaende lykkedes bedre, end man paa Forhaand skulde vente. Denne · gamle, virkelig folkelige Komedie blev da ogsaa en yndet Folkebog, hvorom de mange Udgaver, der kjendes af den - deriblandt en "trykt i dette Aar" -, noksom vidne; derimod synes den ikke at være falden i de lærdes Smag, hvad der da i og for sig ikke er saa overraskende ved saa overgivent og djærvt et Stykke, som oven i Kjøbet kom fra en Præst, af hvem man naturligvis mente sig berettiget til at vente sig ganske andre Sager. Det vides, at Hieronymus Justesen som Svar paa Begjæring om Approbation til Trykken af et Skuespil har faaet en temmelig ringeagtende Afvisning, og der er al Sandsynlighed for, at det netop er "Karrig Nidding", det gjælder; det kan i alt Fald ikke være noget andet af de Stykker af ham, vi kjende. ***)
*) Vi anføre af et Æredigt i Anledning af det nævnte Stykke følgende karakteristiske Linjer, der belyse, hvorledes man opfattede og begrundede det komiske Element i de efter deres væsentlige Indhold alvorlige Stykker:Lærdom og Lyst vel føjes tilsammen,
alvorlige Tugt og lystige Gammen,
man skal ikke altid være bøs,
men undertiden slaa Gjækken løs.
Det er et gammel, lovlig Stykke,
Lærdom med Lyst at kunne besmykke,
det elskes mest, det gjemmes bedst,
der findes og Tilhører flest.
**) Vi anføre følgende fortræffelige lille Sang af Samsons Fængsel om Møllernes Uredelighed:Den Møller setter sin Sække i Ring,
saa holder han sin Retterthing.
I hvilken Sæk, som mest formaa,
der lader han Skjæppen tøsser*) til gaa.
; ; ; ;Deraf haver han sin Rente.Du staar og her, du lille Pose,
du maa og hjælpe til Sko og Hose,
en Skjæppe skal du mig borge,
den sulten Bonde maa sorge!
; ; ; ;deraf haver han sin Rente.
*) c: to Gange.
***) Hieronymus Justesen Ranchs danske Skuespil og Fuglevise ere udgivne ved S. Birket Smith, 1876-77.
