Overse vi under ét den Literatur, Reformationstiden frembragte i Danmark, komme vi til. det Resultat, at den, · skjønt i og for sig lidet betydelig, dog betegner væsentlige Fremskridt i flere Retninger i Sammenligning med den katholske Tids. Som det, der først og fremmest fortjener Opmærksomhed, fremhæve vi dens gjennemgaaende folkelige Karakter. Om nogen Tilknytning til den gamle Literatur kunde der selvfølgelig ikke være Tale; Forbindelsen med den var, som vi have set, afbrudt for længe siden, og den var fuldstændig glemt. Den Literatur, der fulgte med Reformationsbevægelsen, var en fremmed Plante, men det skyldtes dog en aandelig Rørelse, der udgik fra og bares af Folket, at den omplantedes paa dansk Grund, og den tilpassedes efter bedste Evne efter vore hjemlige Forhold. Den fik da ogsaa en Betydning, der strakte sig langt ud over det religiøse Omraade, hvor Trangen til aandelig Frigjørelse først var vaagnet, idet den, da Skrankerne først var faldne, og Folket i større Udstrækning end tidligere var kommet med til Literaturen og i det hele taget i Forhold til aandeligt Liv, vakte Videlyst og aandelig Sans ogsaa paa andre Omraader. Det laa i Sagens Natur, at den for den allerstørste Del maatte blive religiøs; og at den i andre Retninger i Virkeligheden kun opnaaede yderst fattige Resultater - "i Stedet for Historie fik man Annaler, for medicinsk Literatur Samlinger af Husraad, for Mathematik Regnebøger" -, havde sin ganske simple Grund i, at saa godt som alle de betydeligere Kræfter optoges af Kampen for den nye Lære og Befæstelsen af den, efter at den havde sejret, men der blev i Virkeligheden ved den forholdsvis vidtløftige religiøse Literatur og de Skrifter, der fremkom paa andre Omraader, lagt et Grundlag, hvorpaa · en folkelig Literatur havde kunnet udvikle sig, dersom Forholdene i øvrigt havde taget en Retning, der var gunstig for en saadan. Skjønt de Løfter, Reformationstiden syntes at give om Literaturens Udvikling i et folkeligt Spor, ikke bleve holdte, idet den snart slog ind paa en helt anden Vej, blev den Indflydelse, de betydeligste af de Forfattere, der havde bidraget til Reformationsværkets Fremme, øvede ved deres Skrifter, ingenlunde indskrænket til denne Gjæringstid; i lange Tider vedblev de at virke som Forbilleder for enkelte, som netop for en stor Del gjennem dem fik Blikket aabnet for en national og folkelig Literaturs Betydning. Den Kjæde af Forfattere, som, skjønt faa imod mange, med stadig usvækket Energi og Dygtighed hele det 17de Aarhundrede igjennem føre Kampen for det nationales Ret imod de fremmede Elementer, hvormed vor Literatur mere og mere overgroedes, har sine Forudsætninger og sine første Led i Reformationstiden.
Grunden til, at den folkelige Vækkelse, Reformationen
førte med sig, ikke blev saa frugtbar, som man paa
Forhaand kunde være tilbøjelig til at vente,, og navnlig ikke blev
af varig almindelig Betydning, maa nærmest søges i den
alt for inderlige Forbindelse, man vedblev at vedligeholde med
Tyskland, hvorfra den var udgaaet. Man nøjedes ikke med
at modtage Impulsen fra det Land, hvor Initiativet blev
taget, for saa at udvikle de nye og store Tanker selvstændig;
dertil manglede her i alt for høj Grad den nødvendige
Forudsætning, et kraftigt aandeligt Liv. Man fulgte i alle Maader
saa nøje som muligt i de tyske Reformatorers Spor, der førte
til den i det følgende Tidsrum stærkere og stærkere
fremtrædende Sondring imellem den lærde og den folkelige
Literatur. En anden Følge af det Athængighedsforhold,
hvori man fra første Færd af stillede sig til den tyske
Literatur, var, at de danske Skrifter, ved hvilke
Reformationen grundlagdes og befæstedes, for den allerstørste Del
·
blev Oversættelser. Dette maatte i flere Henseender være
uheldigt. I vort Sprogs Udviklingshistorie kom
Reformationstidens Literatur til at spille en overordentlig vigtig
Rolle, idet det var igjennem den, et almindeligt dansk
Skriftsprog sloges fast. Det er navnlig Kristjern Pedersen,
hvis talrige Skrifter i denne Henseende blev af
Betydning, idet han var sig fuldt bevidst, hvilken vigtig
Opgave der her var stillet, og ogsaa de andre betydelige
Forfattere tog for saa vidt Del i dette Arbejde, som de
i Følelsen af, at det her ikke gjaldt om personlige
Udtalelser til en snæver Kreds, men at det var det hele Folk,
der skulde tales til, til en vis Grad fjærnede de enkelte
Dialekters Ejendommeligheder fra deres Stil og stræbte efter
en vis Ensartethed. Hvorledes Sproget kom til at se ud,
maatte dog imidlertid for de flestes Vedkommende være en
Sag af underordnet Betydning, idet det blot kom dem an paa
at blive forstaaede, hvilket kunde give dem nok at bestille,
eftersom de havde med Begreber og Forestillinger at gjøre,
til hvilke der maatte findes helt nye Udtryk, og det er
derfor ikke at undres over, at de tyske Skrifter, der for en
saa væsentlig Del blev Kilden til dette Tidsrums danske
Literatur, ikke blot blev bestemmende for dennes Indhold,
men ogsaa fik en stor og alt andet end heldig Indflydelse
paa Sprogets Karakter, saa meget mere, som der aldeles
ikke var nogen Følelse for, at der heri laa en Fare.
·
