Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru G-yllembourg. – Hverdagsblstorierne. 369
hvem uden Fru Gyllembourg kunde have skrevet dem? Da
han ikke hørte til de meget faa, som vare indviede i Hemme-
ligheden, havde han ingen Forpligtelse til at holde sin Gis-
ning tilbage, og Fru Gyllembourg udbrød derfor ofte til sine
fortrolige: ,,Poul Møller er min Ulykke! Det er ham, der
har bragt Rygtet om mig i Omløb", og nu kunde hun med
sin ejendommelige Naivetet vedblive: ,,og jeg begriber slet ikke,
hvorfor han tror det, thi det er dog alt for urimeligt, at jeg
skulde befatte mig med sligt." Ja, saa utrolig det end klinger,
det var virkelig, ligesom hun selv tvivlede om Rygtets Sand..
hed; i alt Fald glemte hun formelig, at hun var Forfatteren,
og smigrede sig bestandig med, at ingen for Alvor troede det;
havde jeg ikke dette Haab, sagde hun ofte, kunde jeg jo
aldrig mere sætte Pen til Papiret. Dette var hendes oprig-
tige Mening. Hun var utrolig undselig over denne Skribent-
virksomhed, og hendes nærmeste brugte derfor dette Talent
hos hende til smaa Drillerier, der ofte gav Anledning til
Spøg og Munterhed. Mange fremmede, saa vel Herrer som
Damer, troede, fordi de dømte efter det almindelige, at de
smigrede og glædede hende ved at lade sig forstaa med, at
hun var Forfatter; hendes nærmeste vidste derimod, at Yt-
ringer af den Natur forspildte hende den Dags Glæde. Hvor
Folk dog kan være udelikate og taktløse, udbrød hun da,
hvorfor vil de nu plage mig med ,,de stakkels Noveller", saa-
ledes kaldte hun dem altid. Hørte hun imellem, at en tviv-
lede om Rygtets Sandhed, idet han mente, at de ikke kunde
være skrevne af et Fruentimmer, da blev hun formelig glad
og let om Hjærtet og udbrød: ,,Se, det er da et fornuftigt
Menneske !"
,,Man mærkede saa godt som aldrig i det daglige Liv
hendes Skrivevirksomhed; i de sildige Aftentimer listede
hun sig til det Arbejde, hvorover hun følte en jomfruelig
Undseelse. I en lille Bordskuffe gjemte hun hurtig og om-
hyggelig den simple Mappe, hver Gang hun troede, at nogen
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
