Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine Christine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Det nittende Aarhundrede.
efter hendes Død i det literære Testamente, hun efterlod sin
Søn. Dette havde lige saa lidt sin Grund i falsk Beskeden-
hed som i Mangel paa Tillid til sine Evner, hvilke hun utvivl-
somt, da de først var bleven vakte, godt kjendte, men simpelt
hen i et Træk i hendes Karakter, som vor Tid maaske har
mindre let ved at forstaa, men som derfor ikke er mindre fint
og tiltalende. ,,Det var hendes Anskuelse", hedder det, ,,at
Kvinder ikke maatte befatte sig med sligt (som at skrive),
og hun lærte ikke af sin egen Erfaring, at den, Gud giver
en Stemme, kan ikke holde Tonerne tilbage. Traadte en
eller anden Dame op i Literaturen eller indleverede Stykker
til Theatret, da kunde hun paa den naiveste Maade sidde og
fordybe sig i Betragtninger herover, og hun udbrød da: ,,Naa,
skriver hun nu ogsaa! Herre Gud! Vi Fruentimmer, synes
mig, have nok at tage vare paa, uden at vi ogsaa befatte
os med sligt, det skal vi overlade til Mændene; det Fruen-
timmerskriveri duer dog aldrig noget." Naar da hendes
Børn sad i Stilhed og morede sig over hende og omsider
lidt skadefro udbrød: ,,Glemmer du da rent, at du selv
skriver?" da kunde hun ganske rødmende vækkes af sine
Betragtninger, og rørende vare da de Undskyldninger, hvor-
med hun besmykkede sin formentlige Fejl". Selvfølgelig
blev der forsket ivrig efter, hvem den navnløse og dog saa
navnkundige Forfatter var; mange vare de Hjul, der sattes i
Bevægelse baade af hende selv og efter hendes Onske af
hendes Søn for at lede Gisningerne vild, og hun blev meget
ilde berørt, naar nogen kom paa Sporet. ,,Poul Møller havde
kjendt hende i mange Aar, og denne skarpe, lige over for
Kvinder mistænksomme Kritiker havde mere end én Gang
været forbavset over, hvad denne stilfærdige, frygtsomme
Kvinde, der aldrig sagde: Det er, men altid: Det synes mig,
havde opladt for hans øje. Hvor har jeg haft mine Tanker,
udbrød han, da han første Gang gjennem indre Kriterier
kom til Vished om, at Hverdagsnovellerne vare af hende;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
