Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i66 Det nittende Aarhundrede,
Af de Arbejder fra Oehlenschlågers Haand, der i de nær-
meste Aar efterfulgte Idyllen ,,Den lille Hyrdedreng", i hvil-
ken Baggesen atter havde erkjendt ,,den gamle Adam Oehlen-
schlå~-er", maa som det betydeligste fremhæves den store
episke Digtning ,,Nordens Guder (1819), i hvilken Digteren
havde realiseret sin Ungdomstanke at give en til en vis Grad
sammenhængende poetisk Behandling af de gamle Gudesagn.
Som Helhed kan dette ,,episke Digt", eller rettere denne
Romancecyklus, ikke maa le sig i Friskhed og Liv med de i
Digterens fejreste Ungdomstid skrevne Sange om Thors Rejse
til Jothunhejm, hvormed Samlingen aabnes, men den indtager
dog med sine mangfoldig skiftende, af en rig Fantasi ud-
styrede Billeder en fremragende Plads blandt Oehlenschlågers
Værker som en i det hele storslaaet Digtning. Det brogede
Stof giver ofte Digteren Lejlighed til~ at udfolde sin Poesis
bedste Egenskaber i hele deres Fylde, og han har aabenbart
gjort det ret con amore, hvor mange Indvendinger der end
i det enkelte kan gjøres imod hans Opfattelse af den nordiske
Gudeverden, som ganske vist hos ham har faaet et varmt,
sydlandsk Skjær over sig, som der ikke findes Spor af i de
gamle Sagn og Sange. Aaret efter udkom Tragedien ,,Erik
Baggesen have raadet over ganske andre Kategorier end dem, han havde
fra det Kant’ske System, eller Fald som i alt stod dette nær. Hans egen
Æsthetik, der endnu laa i Svøbet, var ude af Stand til tydelig at udtale i Tan-
kens Form, hvad han kun følte. Hvor Filosofen kom til kort, dér kom
Poeten ham til Hjælp: Satiren traadte i Stedet for den dogmatiske Ud-
vikling, og gjorde det saa glimrende, saa energisk, at de bedste Partier i
denne Polemik uden Sammenligning er det# betydeligste, Baggesen nogen.
Sinde har skrevet, og visselig i enhver anden Literatur, hvor de samme
Forhold vare til Stede, vilde have vakt den største Opsigt og vundet den
største Anerkjendelse. Ligesom Vinden bar Ordene ,,Den store Pan er død"
til den græske Skippers øren, saaledes lyder gjennem hele Baggesens
Polemik som en sympathetisk Tone, der ganske vist ikke kan opfattes af
ethvert øre, de Ord: Oehlenschlåger er bleven aandløs." *)
*) Heibergs Anmeldelse af X. Marmier: Histoire de Ja littérature en Danemare et en Suéde,
Paris 1839, offentliggjort, selvfalgelig paa Tysk, i »Jahrbucher fur wissenchafti. Kritik, 1840 I.
(Prosaiske Skrifter III.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
