Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. - Baggesens Opposition. 165
ham klart, at den kun vilde indbringe ham Had og Fortræd.
At den bitre Følelse over at se sig fortrængt fra den første
Plads paa Parnasset af en yngre Medbejler har haft sin Del
i den Holdning, han indtog, lader sig vist nok ikke bestride,
men dette Moment maa dog vist nok nærmere bestemmes
som Harme over, at hans Digtning skulde vige Pladsen, ikke
for Arbejder, hvis høje Værd han selv var blandt de første
til at erkjende, men for Produkter, der brød med alt, hvad
der for ham stod som det højeste, og som ikke des mindre
af Digterens blinde Beundrere modtoges med den samme
jublende Begejstring som hine udødelige Værker. I den
Maade, hvorpaa han førte sin i Principet berettigede Polemik,
var der unægtelig meget, som absolut maa forkastes; han
er ingenlunde, som han selv mener, upersonlig, tvært
imod, han hænger sig ofte i Smaating, der ikke er Om-
tale værd, og han fordrejer og forvrænger ikke sjælden sin
Modstanders Ord for at kunne komme ham til Livs. Noget
undskyldes han dog i den Henseende ved hele sin Polemiks
mere poetiske end filosofiske Karakter. Der er ingen Tvivl
om, at selve Striden som saadan, aldeles bortset fra det Maal,
han havde for øje med den, har fyldt ham, i højeste Grad
anlagt for en saadan polemisk - poetisk Dyst, som han var,
med en saadan Kampbegejstring, at det ikke er noget Under,
at han i Stridens Hede kunde komme til at overskride det
tilladeliges Grænser.*)
*) ,,Inkonsekvenserne og Modsigelserne i denne Polemik, som dels førtes med
undtømmeligt Vid, dels med massive Grovheder, snart med grundige Ud-
viklinger, snart med forsætlig Misforstaaelse, med Ordfordrejelser, der hverken
var ærlige eller morsomme, og i det hele taget med en vis Jesuitisme, lade
sig let forklare af Kritikerens spekulative Standpunkt. At Oehlenschlåger,
dersom han ikke slog ind paa en anden Vej, maatte ødelægge Poesien,
medens han syntes at være kaldet til at bringe den til Fuldkommenhed, og
at det for Publikums Vedkommende var paa høje Tid, at det lod sig belære
og danne af Kritiken i Stedet for i blind Fanatisme at tilstoppe sine øren
- det var saa omtrent det, Baggesen vilde sige og udvikle, og at han havde
Ret heri indrømmes nu til Dags saa godt som af alle. Men for at ud-
trykke disse Sandheder i Begrebets Form og udvikle dem tilbørlig, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
