Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob - Steffens, Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steffens og Oehlenschlåger. 99
Forelæsninger begyndte. De første Møder imellem dem var
flygtige og tflfældige, og Haarene rejste sig paa Oehlenschlå-
gers Hoved saa vel som paa de øvriges ved at høre de mange
nye Meninger, ,,den tyske Doktor" fremsatte med lige saa
stor Dristighed som Veltalenhed, og han ,,fandt i sin Sam-
vittighed", at Doktoren havde Uret, men kunde ikke hamle op
med ham i at disputere. Han følte sig imidlertid til Trods
for sin Modstand strax stærkt tiltrukken og søgte ham snart
op. Den første Gang, han besøgte ham, talte de sammen fra
Klokken i’ om Formiddagen til Klokken 3 om Natten,
altsaa i fulde sexten Timer; han sov hos ham om Natten, og
om Morgenen, da han kom hjem, satte han sig til at skrive
Digtet ,,Guldhornene". ,,,,Ej, min bedste!" sagde Steffens, ,,da
jeg havde forelæst ham dette Stykke, ,,De er jo virkelig en
Digter!" Jeg svarede ham,. at jeg fast selv var af den For-
modning." Det var i Virkeligheden ogsaa det første Vidnes-
byrd om, at Digteren havde vundet Klarhed og Herredømme
over sine gjærende Tanker. Fra nu af var det ude med ,,den
gamle, udlevede Mand med Paryk og Guldhuskasse", han
kunde vel nu og da dukke op igjen, men for det meste var
det en straalende Yngling, der havde taget hans Plads.
Dette Oehlenschlågers første romantiske Digt, et af de
mest fuldblods romantiske Digte, han nogen Sinde har skrevet,
handler som bekjendt om de to ældgamle Drikkehorn af mas-
sivt Guld, der i det i 7de og i 8de Aarhundrede vare fundne i
Sønderjylland, og som for nylig af en Guldsmed var bleven stjaalne
fra Kunstkammeret, hvor de opbevaredes, og smeltede af
Tyven, ,,saa at de ginge for evig tabte for Efterverdenen".
Denne Begivenhed opfatter Digteren paa ægte romantisk Vis
symbolsk: Guderne se med venlige Øjne ned paa de lærde,
som, grebne af Kjærlighed til Oldtiden,
higer og sager
i gamle Bager,
i oplukte Høje
med spejdende øje,
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
