- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:98

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob - Steffens, Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98 Det nittende Aarhundrede.

over den rige Fylde af Tanker, der vældede ud af ham, og
man kom snart paa det rene med, at dersom den Aand, han
forkyndte, gik af med Sejren, vilde ikke meget af det hidtil
gjældende Syn paa. Livet faa Lov til at bestaa. Oplysnings-
tidens golde Idealer sprang i Stykker for ,,Lynildsmandens"
dristige Slag, og der aabnede sig for Tilhørerne en hel ny
Verden med andre Begreber og andre Idealer end dem, man
saa længe i døsig Selvtilfredshed havde ladet sig nøje med.
Den ældre Slægt tog Forargelse deraf og vilde ikke vide af
de nye Lærdomme at sige, som dette urolige Hoved for-
kyndté, men de yngre flokkedes om ham, stillede sig begejstret
paa hans Side, gjorde hans Tanker til deres og modtog Ind-
tryk, der blev bestemmende for hele Livet. Det var ude med
den golde Rationalisme og flade Nyttelære; Steffens saaede
Frøkorn til alle Sider, og det varede ikke længe, før de spirede
paa alle vort Aandslivs Ornraader.
I de halvandet Aar, Steffens var her, gjorde han en stor
og betydningsfuld Gjerning, men det er vist nok mere end tvivl-
somt, om det var blevet ham selv og andre til Baade, i Fald
han var bleven her længere, dertil var han for stærkt gaaet
op i det særlig tyske Aandsliv. Nu virkede han blot væk-
kende og befrugtende, og det Liv, han havde vakt, fik Lov til
at udvikle sig friere og selvstændigere, end det rimeligvis
ellers vilde være bleven Tilfældet. 1804 vendte han tilbage
til Tyskland, hvis Literatur han fra nu af tilhører. Han blev
strax ved sin Tilbagekomst Professor i Halle, i 8ii i Breslau
og 1832 i Berlin, hvor han døde 1845 efter at have udfoldet
en rig og betydningsfuld literær Virksomhed.
,,Da Steffens som en ny Ansgarius havde foresat sig at
omvende vore skjønne Aander og Filosofer i Norden fra Van-
troen", siger Oehlenschlåger, ,,saa var det ham vel ogsaa ret
kjært at træffe en ung, rask Hedning, der paa sin Maade
kunde hjælpe til med, naar denne selv først var døbt." Oehlen-
schlåger var omvendt og døbt, længe før de epokegjørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free