Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. 93
øer, sværmede omkring i Felandet med Aladdin eller morede
mig med Tom Jones og b over Sigfried von Lindenberg. De
fleste af Holbergs Komedier kunde jeg halv udenad". Ogsaa
Ewalds og Wessels Værker hørte til hans Barndoms Læs-
ning. Han foretrak Ewald. ,,I dennes ,,Rolf Krage" aabnede
den nordiske Saga første Gang sine Gravhøje for mig, viste
mig sine Askekrukker og fremmanede sine Aander". Det var
imidlertid stadig kun Fantasien, der næredes; han var bleven
tolv Aar gammel, uden at der var bleven tænkt paa at lade
ham lære noget ordentligt; Faderen havde ikke Raad til at
sætte ham i en af Hovedstadens Skoler, og med den Undervis-
ning, der var at faa paa Frederiksberg, var det kun slet bevendt,
Da traf Normanden, Digteren Edvard Storm en Gang Drengen
i Slotshaven, gav sig i Samtale med ham og fandt Behag i
ham. Han skaffede ham en Friplads i den faa Aar i Forvejen
oprettede ,,Efterslægtselskabets Realskole", hvis Forstander
han var, og Adam maatte nu forlade sit kjære Frederiksberg
og flytte ind til Kjøbenhavn. Hvad han lærte i sin fireaarige
Skolegang, var just ikke stort, thi han gav sig ikke synderlig
af med andet end de Fag, han følte sig særlig tiltrukken af,
som Historie og nordisk Mythologi. og Morskabslæsning ved-
blev at være Hovedsagen for ham. Allerede den Gang skrev
han mange, for det meste skjemtsomme Smaadigte - sit
første Digt skrev han, da han var ni Aar gammel -, ja han
vovede sig endogsaa til dramatiske Værker, som han opførte
sammen med sin Søster og nogle af sine Kammerater.
Kundskabernes Mængde trykkede altsaa ikke den sexten-
aarige Yngling, da han forlod Skolen, men hans Aand var
ualmindelig frisk og sund, aaben for alt skjønt og godt,
og hans udmærkede Anlæg traadte allerede umiskjendelig
frem. I hvilken Retning de gik, havde han selv ingen Anelse
om; det overlod han frejdig til Fremtiden. Der skulde i
Virkeligheden gaa Aar hen, før han fandt den rette Vej.
Faderen vilde, at han skulde være Kjøbmand, og da han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
