- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
II:92

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 Det nittende Aarhundrede.


bidrage til at udvikle hans Aand, i hvilken det snart viste
sig, at Fantasien havde stærk Overvægt, paa ejendommelig
Maade. Slottet var i Reglen kun beboet i Sommertiden, da
der var Lejlighed til at ,,beundre den store, smukke Verdens
fine Levemaade", idet ,,der vrimlede af Mennesker, af smukke
pyntede Damer; hele Hoffet var der; smuk Taffel- og Janit-
scharmusik kunde vi Børn høre hver Søndag, og fra et Galleri’
kunde vi se de kongelige Herskaber sidde til Taffels". Om
Vinteren derimod var der øde og tomt, og Drengen, der i
Hjemmet kun fandt indskrænkede Forhold, kunde; saa meget
han lystede, tumle sig i de høje, smukke Sale med deres
brogede Billeder. Ogsaa Slotshaven, der endnu paa den Tid
var holdt i den stive, franske Smag med Taxuspyramider og
klippede Hækker, og Søndermarken med dens friere engelske
Anlæg og romantiske Karakter havde han næsten helt og
holdent for sig selv; der var stille og ensomt som ti Mile fra
Byen, og det norske Hus med dets nærmeste Omgivelser,
hvor ,,den store Natur skuffende var efterlignet i det smaa",
Grotten og andre romantiske Anlæg kunde nok virke paa en
barnlig Fantasi. Hvor dybt Indtrykkene fra de ejendomme-
lige Forhold i hans Barndomshjem prægede sig i hans Sjæl,
ses af den Kjærlighed, hvormed han senere i Erindringen
atter og atter vender tilbage til dem og til det i udvortes
Henseende tarvelige og ensformige, men paa vexlende Stem-
ninger rige Liv, han allerede den Gang førte.’
Trangen til aandelig Sysselsættelse vaagnede tidlig hos
ham, og med umættelig Begjærlighed kastede han sig over
alt, hvad han kunde overkomme af Morskabslæsning, ,,prop-
pede sig med Æventyr, Romaner og Skuespil", løst og fast,
hvad han kunde faa fat paa. ,,Naar vi havde faaet The, og
der var sat Lys paa Bordet, brøde vi os hverken om Storm,
Regn ell’er Sne. Min Fader sad da i Lænestolen og læste højt,
eller jeg læste selv sagte og fulgte Albert Julius (Helten i
Robinsonaden ,,Felsenburg") og Robinson Crusoe til deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free