Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-## # ~k ~ A
~#34 - – I - # # i - -
,,Dyds"- og ,,Nytte"principet. - Tyskeriet.’ # # 5
tegnet ved Navnet Rationalisme, en fad og flad Fornuft-
kristendom, under hvilken Fortidens nøgterne Orthodoxi var
bleven afløst af en ikke mindre nøgtern Forstandsvirksomhed,
der røvede Kristendommen en stor Del af dens Saft og Kraft.
I det store Hele taget maa Oplysningens Tidsalder med
alt sit rastløse Arbejde for at fremme Almenvellet i forskjel-
lige Retninger og med al sin Talen om Borgerdyd i og for
sig kaldes en for det aandelige Livs Udvikling gold og daarlig
Tid, naar der ses hen til de mange Kræfter, den lagde Be-
slag paa. De Principer, der var de ledende i den, vare magtes-
løse til at bære en virkelig frugtbar Udvikling, og naar de
Elementer, Tiden dels havde taget i Arv fra Holbergs Tids-
alder,, dels selv optog fra de store Kulturlande, dog til sidst
lagde sig saaledes til Rette, at de kunde afgive Grundlaget
for den stolte Bygning, der rejste sig paa dem i Begyndelsen
af vort Aarhundrede, maa Grunden dertil ikke søges i disse
Principer, men i, at der efterhaanden i Slutningen af Oplys-
ningstiden arbejdede sig Elementer frem, der var mægtige
nok til at skyde dem til Side og hidføre en ny Tingenes Til-
stand.
For en meget stor Del u[dbredtes ,,Oplysningen" i Dan-
mark af fremmede, og især var det Tyskerne, der i det attende
Aarhundredes anden Halvdel paa de fleste af det aandelige
Livs Omraader gav Tonen an i en Grad som ingen Sinde
før. Tyskeriet havde i lange TideY mere og mere trængt sig
ind i vor Liter4ur som i vore andre Forhold, uden at nogen
havde anet, at der var nogen Fare forbundet dermed, eller
brudt sig om det; nu blev Danmark saa at sige en tysk
Koloni. # Tyske Handlende, Kunstnere, Videnskabsmænd o. s.
v. havde bestandig fundet en god Modtagelse og lønnende
Ansættelser i det af tyske og tyskvenlige l-Iofkredse
styrede Land; man var saa fortrolig med tysk Sprog, åt
ikke blot Hæren kommanderedes paa Tysk, men at, som
vi have set, J. E. Schlegel uden paa nogen Maade at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
