Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modersmaalet, og han har store Fortjenester af dets Udvikling.
Han stillede sig paa en Tid, da det længe havde ligget
udyrket hen og ved Hove var fortrængt af Tysken, som i
den lærde Literatur af Latinen, den Opgave at „polere“ og
forbedre det, at bringe det til Ære og Værdighed igjen. Den
fulde Erkjendelse af, „at det uforskyldt er kommet af Brug
paa store Steder, efterdi det i sig selv haver alle de
Behageligheder, som noget Sprog kan bryste sig af“, er vel udtalt af
mange før ham, men han er den første, der for Alvor lader
denne Erkjendelse føre til Handling, og han anvendte ikke
blot Modersmaalet til Behandling af mange Æmner, som
Latinen før havde været selvskreven til, men gjorde sig ogsaa
i hele sin lange Skribentvirksomhed megen Flid for at skrive
en saa „ren Danske“ som muligt. At han i denne Henseende
havde sin Begrænsning, er noget, enhver, der har læst noget
af ham, ved. Hans Stil er meget blandet med fremmede Ord,
men han savner ikke Blik for, at de bør ombyttes med
hjemlige, for saa vidt som det kan ske paa en naturlig og
passende Maade. Han gik langt fra saa vidt i denne Henseende,
som det havde været ønskeligt, men dette laa ganske simpelt
i, at det først og fremmest gjaldt ham om at udtrykke sig
saaledes, at han let og umiddelbart kunde forstaas, og det
danske Sprog var den Gang saa oversaaet med fremmede
Ord, som med en vis Ret kunde siges at være saaledes
„naturaliserede her i Landet, at man nu om Stunder hartad ikke
kan undvære dem, uden man vil kalde nogle gamle Ord fra
Landflygtighed igjen, som have været mere end 100 Aar af
Moden og derudover ere blevne ganske uforstaaelige“. Som
en Hader af alt det, „som er affekteret og sat paa Stylter“,
stillede han sig i Opposition mod Puristerne, der i en Hast
vilde rense deres Sprog fra fremmede Ord, og gav bl. a. i en
af sine Epistler (den 448de) en morsom Parodi paa, hvorledes
Sproget vilde komme til at tage sig ud, hvis de fik deres
Krig frem. Han siger vel, at han „intet Parti tager herudi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
