Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Den lærde Tid.
at opvise, væsentlig set en Tilbagegangsperiode i aandelig
Henseende. I den første Halvdel rørte der sig endnu et
frisk og kraftigt Liv. en Eftervirkning af det stærke aande-
lige Røre, Reformationen havde vakt, men det blev svagere
og svagere, aandløst Pedanteri fik mere og mere Indgang,
og ved Periodens Slutning var Tilstanden en saadan, at den
maa betegnes som aandelig Død eller i det mindste Stille-
staaen. Man sysselsætter sig hele Perioden igjennem med
Videnskaben i en Udstrækning og med en Iver og Arbejds-
kraft, der er al Ære værd og ofte er aldeles forbavsende,
men den Maade, hvorpaa man forholder sig til det aandelige
Arbejde, er overmaade forskjellig i Periodens første og sidste
Halvdel. I Slutningen af det i 6de Aarhundrede og noget
ind i det i 7de granskede man, fordi man virkelig var opfyldt
af Trang til at faa Klarhed over, hvad man ikke forstod, i
største Delen af det i 7de Aarhundrede var Maalet nærmest
at blive lærd, at ophobe saa mange Kundskaber som muligt
uden at spørge om indre Sammenhæng og uden Hensyn til
deres Betydning for Aand og Hjærte. Den sande Viden-
skabelighed manglede; derfor finde vi ved Siden af den
dygtige Fremdragen af en Mængde nyt Stof saa meget
Fa ntasteri og ørkesløs Syslen med uvæsentlige Detailler, og
derfor trivedes den polyhistoriske Lærdom som aldrig
før eller siden. Det gjaldt om at vide det mest mulige,
d. v. s. at have saa mange Detailkundskaber som muligt paa
de flest mulige Omraader, og det er næsten utroligt, hvor
vidt mange naaede i denne Henseende. Om en virkelig
Fordybelse i et enkelt var der derimod kun undtagelsesvis
Tale.
Allerede dette var jo tilstrækkeligt til at bevirke, at
Folket i Almindelighed kom til at staa overfor det Arbejde,
der udrettedes paa Videnskabens forskjellige Omraader, som
overfor noget fremmed, der aldeles ikke vedkom det. Men
hertil kom endnu, at den Udsigt, der i Reformationstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
