Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det blev allerede udtalt af de store Humanister paa
Reformationens Tid, at der var Fare for, at Theologiens
stigende Overmagt vilde medføre et nyt Barbari, og selv
Luther synes ikke at have været ganske fri for Frygt i
samme Retning. Disse Anelser gik, skjønt man ingenlunde
blev staaende ved Theologien, men følgende de Impulser,
Humanismen havde givet, søgte ind paa alle Videnskabens
Omraader, kun alt for meget i Opfyldelse i den
Tidsalder, man har betegnet som den lærde, og som hos os
regnes fra lidt over Midten af det 16de Aarhundrede til
Begyndelsen af det 18de. Saa længe Trosstriden stod paa,
havde man været nødt til og havde vel ogsaa, dreven af den
hele Bevægelses folkelige Karakter, følt ligefrem Trang til
at opgive det lærde Apparat eller i alt Fald at lægge det saa
vidt til Side, at man kunde faa Menigmand med. Da Striden
var endt med, at Reformationen, efter at have vundet
Indgang hos den store Masse, var bleven indført ved et
Lovbud, og de fornødne Foranstaltninger til at sikre den vundne
Sejr vare trufne, vendte man tilbage til det gamle Spor.
Ligesom i Middelalderen Gejstligheden stod som de eneste
Indehavere af aandelig Kultur, sondrede den lærde Stand
sig efterhaanden mere og mere ud fra det øvrige Folk,
fordybende sig i Studier, som kun alt for ofte vare tomme og
ørkesløse og uden Forhold til Livet og Virkeligheden. Det
hele Tidsrum er til Trods for de glimrende Navne, det har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
