Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt - Børup, Morten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oversigt.
De enkelte Undtagelser, der ganske vist stadig fandtes -
vi have i det foregaaende nævnet, at flere Danske endnu i
det i 4de Aarhundrede vandt Anseelse i Udlandet for deres
Lærdom, og at enkelte endogsaa naaede at blive Rektorer
ved Paris’ Universitet -, bidrage kun yderligere til at stad-
fæste Reglen. Nogen væsentlig Forskjel imellem Danmark
og det øvrige Evropa er der dog ganske vist ikke, Slutningen
af Middelalderen er over alt en aandelig Tilbagegangstid, men
vor afsides Beliggenhed i Forhold til Dannelsens Hovedpunk-
ter maatte naturlig medføre, at Forfaldet blev nok saa gjen-
nemgaaende hos os som i andre heldigere stillede Lande, og
Lyspunkterne færre.
I Sammenhæng med det aandelige Standpunkt i det
hele taget staar naturligvis Skolevæsenets og den videre
gaaende Uddannelses Tilstand, som ogsaa ved Overgangen
til Reformationen var i høj Grad ynkelig. I Skolerne - her
er naturligvis kun Tale om ,,lærde" Skoler - dreves Under-
visningen i Latin først og sidst, ikke for Skrifternes Skyld,
- Klassikerne naaede vist nok yderst faa at stifte selv blot
flygtigt Bekjendtskab med -, men af Hensyn til det prak-
tiske Livs Krav; hvorledes denne Latin er beskaffen, er
allerede antydet i det foregaaende, og den tilegnedes paa den
pinagtigste og mest pedantiske Maade efter tørre og ufor-
staaelige Lærebøger under Slag og Hug, ,,saa Blodet løb de
fattige Børn, Peblinge og Degne ned ad Ryggen i deres
Hoser for en Tøddels eller Ords Skyld, som en får vild udi,
eller i sine Caser og Temporalier," som Kr. Pedersen siger
i sit Skrift ,,Om Børn at holde til Skole". Græsk læstes slet
ikke, og dette Sprog begyndte i det hele taget først hen
imod Reformationens Tid langsomt at bane sig Vej. Ogsaa
paa dette Omraade træffe vi dog enkelte Undtagelser som
den dygtige Skolemand Morten Børup (1446-1526), en
Bondesøn fra Egnen om Skanderborg, der i sit 24de Aar løb
fra Hoveriarbejdet, tiggede sig ind i Aarhus Skole og, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
