- Project Runeberg -  Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage /
I:60

(1881) [MARC] Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o Middelalderen.

mede Form. Men den Dannelse og aandelige Sans, vi møde
i de første Valdemarers glimrende Tidsalder, synker sammen
med denne. Den Dag, da Rigets Kræfter lammedes i poli-
tisk Henseende ved Overfaldet paa Lyø, blev ogsaa skæbne-
svanger for det aandelige Livs Væxt. Under de store Uro-
ligheder og Ulykker, der hjemsøgte Landet i de nærmest
følgende Aarhundreder, Borgerkrig, Pest, det stedse voxende,
i alle Henseender kuende og ødelæggende Fremmedherre-
dømme, og i hvilke vel ogsaa en af Grundene bør søges til,
at den Historieskrivning, der var begyndt, saa at sige helt
sygnede hen, sank Geistligheden dybere og dybere i aandelig
Henseende; den blev verdslig i samme Forhold, som dens
Magt voxede. Den havde i Henseende til Lærdom og Dan-
nelse, saaledes som denne nu en Gang var og maatte være
ud fra de almen evropælske Forudsætninger, indtaget en for-
holdsvis meget respektabel Stilling; vi føle os ikke tiltrukne
af den skolastiske Lærdom, som var Hovedsagen, men det var
den, Tiden krævede, og den var virkelig til Stede, tilegnet
gjennem ivrigt og dygtigt Arbejde. Nu blev Tallet paa dem,
der søgte og naaede denne almen evropæiske lærde Dannelse,
efterhaanden mindre og mindre; man lærte at lade sig nøje
med et Skin af Lærdom, og jo nærmere vi komme Refor-
mationen, des mere uvidende finde vi Gejstligheden, saa at
end ikke de tarveligste Forudsætninger for at kunne benytte
Latinen, der ikke des mindre stadig vedbliver at være Kir-
kens Sprog, ere til Stede hos ret mange. Klostrene, der en
Tid havde set et flittigt, om end i Almindelighed ikke videre
betydningsfuldt aandeligt Arbejde røre sig inden for deres
Mure, blev efterhaanden Tilholdssteder for en grænseløs Usæde-
lighed, Uvidenhed og Dovenskab; Munkenes Bestræbelser kom
mere og mere til at gaa ud paa saa nemt som muligt at
skaffe sig og deres Klostre den størst mulige Magt og An-
del i denne Verdens Goder, og deres Sans for aandeligt Ar-
bejde sank i samme Forhold, som hin Tilbøjelighed steg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:07:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dalihist/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free