Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Middelalderen.
indtil Tiden var moden til en i alle Henseender selvstændig
Digtning, d. v. s. til de historiske Viser, som staa i fuldt Flor
i Slutningen af det i 2te Aarhundrede. At det virkelig for-
holder sig saaledes, kan ogsaa sluttes af den Omstændighed,
at vi i det i 2te Aarhundredes første Halvdel træffe en stærk
Indstrømning af tyske Viser, thi at de gamle Kvads Omdan-
nelse til Kæmpeviser skulde være foregaaet samtidig med
denne, er meget lidet sandsynligt, ligesom ogsaa at den skulde
kunne ligge efter dette Tidspunkt. Alt viser saaledes hen til
det i ite Aarhundrede som Tiden for Folkevisedigtningens
Begyndelse, og der er saa meget mindre Grund til at nære
Betænkelighed overfor denne Tidsbestemmelse, som vi have
et utvetydigt og uforkasteligt Vidnesbyrd om, at Kæmpe-
visens ejendommelige Form var udviklet allerede paa Knud
den stores Tid. Det hedder nemlig i en gammel engelsk
Klosterkrønike fra det i ite Aarhundrede, at da Knud den
store en Gang kom sejlende ind til Klosteret Ely med sin
Dronning og sine Mænd, gav han sin glade Stemning Luft i
en Vise, han digtede paa staaende Fod, og bød sine Mænd
stemme i med. Der er bevaret nogle Linier af denne Vise,
og det er ikke til at tage fejl af, at det er Kæmpevisetonen,
vi her møde for første Gang i hele dens Ejendommelighed,
ikke til at forvexle med den Karakter, vi træffe i Skjalde-
kvadene. Kong Knuds Vise blev sungen paa Engelsk; hvor
den nye Form først er bleven udviklet, om i England, Tysk-
land eller Norden, lader sig næppe afgjøre, men længe kan det
ikke have varet, før den er bleven almindelig baade hist og her.
Vi kunne dog ikke forlade dette Punkt, Spørgsmaalet
om Visernes Ælde, ved hvilket vi ligesom i det hele taget i
alt væsentligt i den her givne Fremstilling af Folkevise-
digtningen, den Maade hvorpaa, og de Forhold hvorunder
den har udviklet sig, have fulgt N. M. Petersen og navnlig
5. Grundtvig, uden at gjøre opmærksom paa, at der for nylig
med stor Styrke er bleven fremsat Anskuelser, der stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
