Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviserne. Romantisk Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkevisernes Oprindelse og Alder. 43
Hovedtræk stod klart og levende for Bevidstheden. Gaa vi
ud herfra, komme vi ved en Betragtning af de historiske
Viser, som strække sig fra det i 2te Aarhundredes Begyn-
delse helt ned til Reformationen, til det Resultat, at sidste Halvdel
af det i 2te og hele det i 3de Aarhundrede har været denne Visearts
Blomstringstid hos os, idet vii de fra dette Tidsrum af bevarede
og gjenkjendte historiske Viser have et Gjennemsnitstal af 30
for ioo Aar, medens de 3 følgende Aarhundreder kun give
et Gjennemsnitstal af 7 for hvert #oo Aar. Dette Resultat
er jo i og for sig ganske naturligt, idet det paagjældende
Tidsrum jo for største Delen er vor Middelalders daadrigste
og i alle Henseender bedste Tid, den, som baade efter sit
stærkt bevægede Indhold og efter det Trin, hvorpaa den stod
i aandelig Henseende, havde de fleste Forudsætninger for en
saadan Digtning. I Viserne om Marsk Stig med deres tra-
giske Billeder af Kongens og Marskens Brøde og den Vaade,
deres Skyld bragte over Landet, naar den sin største Højde,
i Visen om Niels Ebbesen bryder den atter ud i sin fulde
Kraft, saa taber den sig mere og mere, om den end nu og
da kan skyde et friskt Skud, sidst i den smukke allegoriske
Vise om Kristjern den anden og Adelen. Men tør den histo-
riske Visedigtnings Begyndelse end ikke, efter hvad der fore-
ligger, sættes længere tilbage i Tiden end til det I2te Aar-
hundrede, maa Folkevisedigtningen som Helhed betragtet
utvivlsomt være ikke saa lidt ældre. De mythiske og de med
dem beslægtede Viser, der, som vi have set, paa mange Maa-
der vise tilbage til Oldtidsdigtningen og til Dels endogsaa
ligefrem er Omformninger af Oldkvad, maa nødvendigvis skrive
sig fra en Tid, da denne Digtning og de Ideer og Forestillin-
ger, hvoraf den bares, endnu stod levende for Bevidstheden.
Overgangen fra den ældre Form til den yngre kan næppe
sættes senere end til det i i te Aarhundrede, som saa for Vise-
digtningens Vedkommende nærmest har været optaget af de
fra Oldtiden arvede Æmners Omsætning i den nye Form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
