En af de ældste Veie i Landet er Strømsveien. Den gik fra det gamle Oslo over Bagaasen til Strømmen og gaar der den Dag idag. Strækningen fra Aakeberg til Furuset er lang og kjedelig, skjønt den byder en ganske smuk Udsigt mod Nord til Grefsenaasen og opover Østaasen med Tveten og Trosterudgaardene.
Først opunder Bagaasen ved Gran bliver Udsigten rigtig vakker mod Gjelleraasen, Røverkollen, Aarvoldaasen og Grefsenaasen. Den der vil tage en Tur indover denne gamle Vei bør derfor helst tage Jernbanen til Grorud, og derfra tilfods eller med Skyds over Bagaasen. Oppe ved Gran begynder nemlig det gamle Defil, den hisorisk bekjendte Bagaas.
I 1716 var Defileet ved Bagaas saa tæt besat med Fædrelandsforsvarere som «Maur i Tue», som Heltekongen Karl XII udtrykte sig. Paa denne «Maur» forsøgte han sig, men forgjæves. Han maatte vende om. Faye fortæller, at der i 1840 endnu fandtes Levninger efter Nordmændenes Forskansninger fra denne Tid. De findes den Dag idag. Paa tre forskjellige Steder har jeg fundet saadanne Levninger, - etsteds endog en Mur paa henved 100 Meters Længde med Hjørner og Fremspring.
Men Bagaasen kan ogsaa fortælle mangen anden Saga. Det var over denne Aas og ad Strømsveien, den berømte Plankekjøretrafik gik for sig i Begyndelsen af sidste Aarhundrede. Ifølge «Norges Land og Folk» kunde Trafiken være saa stor, at der kjørtes Læs i Læs fra Strømmen og helt ind til Bordtomterne paa Grønland. Optil 3000 Heste kunde deltage i Kjøringen paa en eneste Dag, og det hændte, at Grosserer Jakob Meyer Dag om anden havde en Kjøreløn af 6000 Kr. at udbetale. Kjørerens Regnskab var opkridtet paa hans Ryg, og efter denne Kridtning fik han Opgjør ved Fremkomsten. Paa en enkelt Gaard i Skedsmo var der Stald til 150 Heste.
Kjørselen tog sin Begyndelse ved Midnatstid, og da Plankekjørerne ikke var Mors bedste Børn, var det ikke saa ligetil at møde deres Karavaner. Slemmest var det kanske, naar de under Alkoholens Virkninger under Hujen og Skrigen skulde hegive sig hjemover fra Byen.
En ikke saa liden Plankekjørsel fandt Sted ogsaa over Gjelleraasen og Bjøraasen fra Skedsmo- og Nittedals-Sagene.
Men Bagaasen kan fortælle om endnu sælsommere Tog. Den har set Haakon Haakonsens Krigsmænd trække Skib efter Skib paa Tog efter Tog mod Kongens oprørske Undersaatter paa Romerike og langs Mjøsens Strande, trækkende dem Bandeveien over Bagaasen ned til Øiervasdraget. Bagaasen har saaledes adskilligt at berette fra svundne Tider.
Straks man har passeret Bagaasen, fører Strømsveien nedov er Ellingsrudjordet til denne store smukke Gaard, der ligger vakkert paa Bunden af den Gryde, som Landskabet her danner. Her kommer Elvaagsvasdragets Vande ned ifra Syd. For den, der har behov for nordenrindendes Vand, er her Anledning til at faa det stillet. Det er som bekjendt godt mod alslags Plage, - Skade bare, at Byen ikke som paatænkt kom til at tage sit Vand herfra. Der vilde da ikke blevet saa megen Sygdom i Kristiania.
Først naar man har passeret denne Gaard, kommer man ind i Skedsmo Annex, til Lørenskogen, de gamles Leirheimsskogir. Dette er en ganske eiendommelig Bygd, stille og indeklemt mellem trange Aaser, - stille og fredelig, som om man var hundrede Mil fra det larmende Kristiania og ikke bare halvanden. Fredeligt ligger Gaardene paa sin Knaus eller paa den grønne Slette, medens Heste og Kjør græsser udover Eng og Havnehage. Her er Bondelivet fremdeles som i gamle Dage, og ser de arbeidende Folk et fremmed Kjøretøi, lægger de sine Arbeidsredskaber bort og stirrer efter den forbidragende som noget rent merkværdigt. Bygden strækker sig indover mod Syd fra Strømmens Station og er kløvet i to af en lang og smal Aas.
Længst i Syd afsluttes Bygden med den store Gaard Laasby. Den, der vil søge Ensomhed og Fred, kan ingen bedre Rute vælge end en Tur indover Lørenskogens bortgjemte Bygd. Veien til Laasby tager af ved Løken og Finstad.
Er man imidlertid ikke fornøiet med en Spadsertur i Bygden, kan man ved Laasby tage Storskogen fat. Her kommer Laasbyelven skummende ned fra Sothuvandet og Gjeitsøen med flere Vande indpaa Skogen. Paa Pladsen Tangen ved Gjeitsøen kan man faa Baad. Naturen er usædvanlig smuk saavel omkring Laasby som ved Indsøerne, der er opfyldt af Holmer og Øer, mellem hvilke det er en ren Fornøielse at krydse sig frem.
Ved Sætertjernsbækken paa Vandets Nordside bør man sige Baaden Farvel. Herfra gaar der en sterk Sti østover Skogen langs Bækken til Sætertjerncne1 der ligger romantisk til mellem høie Aaser. Fra østre Sætertjern gaar der en sterk Vintervei frem til den vakre Ramstadsø, langs hvis Bredder der dog kun er Smaastier. Man bør her følge den søndre Bred til ret for Konsul Duborghs Villa, der ligger vakkert paa en Odde i dette Vand. Derfra gaar der atter en sterk Vei ned til Hektner Skydsstation i Rellingen ved Øieren, hvor Dampskib kan tages op til Lillestrømmen.
Fra Laasby gaar der ogsaa en romantisk Vei gjennem Djupdalen frem til Sætertjernene og Ramstadsøen. Høie Fjelde stænger paa alle Kanter, medens man selv vandrer nede i den dybe Dal, indtil man et Stykke ovenfor den nedlagte Plads Djupdal maa tage sydover over Aasen. Selv gik jeg denne Vei uden Fører, men man kan dog let forvilde sig her, hvad der er omtrent umuligt ad Gjeitsøveien, naar man ikke gaar over Bækken. Ved Sætertjernene bør man passe paa at passere det vestre paa søndre Side, det østre paa nordre.
Fra Hektner kan man ogsaa paa et Par Timer kjøre eller gaa til
Lillestrømmen, hele Tiden med vakker Udsigt over Øieren og Størstedelen
af Romerike. Fra Grorud til Laasby kjører man paa halvanden Time, fra
Laasby til Ramstadsøen gaar man ogsaa paa halvanden Time, - og derfra
til Hektner er en halv Times Vei.
