Trondhjemsveien er kanske Landets længste Hovedvei. Bred og støvet strækker den sig gjennem Østre Aker, hvor Trafiken er stor og eiendommelig. Der besørger Stenkjørerne med de skindmagre Heste og tunge Læs den tyngste Trafik. De er Veiens Herskere, og for dem maa al anden Trafik vige.
Saa er der de støle Hallændinger med bærede potetkasser paa Vognen, - sendrægtigt seilende nedover mod Byen med halvsovende Kjørekarle paa Vognen. Naar de kommet tilbage med Tomvognene, er det andet til Karer. Skrigende og hujende kjører de i Galop hjemover, medens de selv dingler at og fram i Vognen under Rusens Virkninger. De er da ikke de bedste Folk at komme i Veien for.
Ved Vintertid kommer de - ialfald i min Barndom var det Tilfældet, - i lange Rækker til Byen med Brændevin. Tungt læssede var Slæderne med store blaa Brændevinstønder, og der kunde ofte være optil 20 - 30 Kjørere i Flokken, Naar disse som en Aasgaardsrei kjørte hjem igjen, var det bedst at holde sig afveien.
Nu er kanske denne Trafik ophørt. Bønderne opigjennem Aker havde i det hele lidet tilovers for Hallændinger. De fik forskjellige Kjælenavne som «Tjuvehallænding», «Sauetjuv» eller «Sauehallænding».
Saa er det Sandkjørerne, - en Trafik, der er kommen til i de senere Aar. Naar de med sine tungt lastede Vogne i skarpt Trav kommer ansættende nedover mod Byen, er det ogsaa bedst at komme undaf itide.
Men indimellem alle disse kommer kanske en Nitedøl, Skedsmosogning eller Gjerdrumsogning med sit Færdeslæs. Stilfærdig pusler han nedover mod Byen tronende høit paa Færdeslæssets mangfoldige Indhold. Han har ogsaa gjerne fuldlaslet Vogn, naar han kommer tilbage igjen, - med Kjørekarlen sovende ovenpaa.
Akersbønderne derimod har finere Kjøregreier. Det er Gigger, Kurvtriller etc., og i anstændigt Trav holder de Hesten med sin lange Kuskesvøbe. Og langsefter Veikanten gaar en enlig Tigger med sin Pose paa Ryg. Han er en Sving indom hver Gaard og naar han mod Kveld kommer nedover mod Byen igjen, er ofte Posen ganske tung.
Oppe ved Kalbakken begynder Hvilestederne. De ligger talrigt langs Veien, Grorudhaugen, Rommibakken, Bondkalengen og hvad de alle heder. Mange af disse er ældgamle Hvilesteder og har en bestemt Kundekreds.
Her mødes Færdesmænd, Hallændinger og Tiggere. Paa haarde Træbænke rundt Væggene eller bænkede rundt et stort Træbord drøfter de da Dagens Emner, mens Stuen er opfyldt med Kaffeduft, gammel Tobaksrøg og - om Sommeren - Fluer i mængdevis. Finkelen medhaves fra Byen, og den svarte «Doktor» svælges i lange Drag, mens Skraatobakken damper fra de korte Kridtpiber.
Men Trondhjemsveien er Livsnerven i Østre Aker, Nittedal og Skedsmo,
og fra den udgrener sig en Flerhed af de Ture, der senere skal blive
fortalt. Den gaar ogsaa gjennem vakker Natur, idet den løber høit op
under de vakre Aaser Grefsenaas, Kolaas,
Rankollen m. fl., og derfra bydes en smuk og vid Udsigt over de Bygder,
hvorigjennem den gaar. Baade Folkelivet langs den og den skjønne Natur
gjør, at den fortjener at kjendes.
