Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungarn.
827
Ungarn.
1,259,000 Ctr. Desudeu tilvirkes ikke ubetyde-1igt
af Soda, Glaubersalt, Alun og Sal-
peter. Af Jord- og Steenarter ere de hyp-pigst
forekommende Leer, Potlemagerleer, Porcelæujord,
Serpentin, Kvarts, Feldspat,
fusspat, Bjergkrystal, Gips, Kridt, mange kiserarter,
Asbest. Tilvirkningen af Steen-
kul i 1854 angives til 5,424,000 Ctr.;
derimod benyttes de store Tørvemoser næ-
sten aldeles ikke. Af Ædelstene og Halv-
ædelstene ere de hyppigst forekommende Opa-ler,
Granater, Agater, Amethyster, Kalce-doner,
Hyacinter og Karneoler. Industrien staaer i
det Hele paa et temmelig lavt Trin og er i
Hovedsagen indskrænket til Forar-bejdning af
Landets egne Raast^ffer og Tilvirkning af de
grovere Brug^gjenstaude. Dog gjøre de store Stæder
naturligvis herfra en Undtagelse. Af de større
indu-s.rielle Etablissementer ere Glasværkerne,
de kejserlige Tobak^fabriker, Papirmøllerne og
Metalværkstederne de betydeligste. Haudelen er af
særdeles stort Omsang, da Landet har stor Overflod
paa værdifulde Raaprodukter og paa den anden Side
behøver Indførsel af Kolonialvarer og alleflags
Industrifrem-bringelser. Den stærkt tiltagne
Dampskibs-
sart paa Donau (121 Fartøjer af 12,303
Hestes Kraft l 1861) og Jernbanenettets stedse videre
Udbrelse har bidraget særde-les meget til at fremme
Handelen. For-uden Donau ere ogsaa Theiss, Maros og
Drau sejlbare. Landevejene befinde sig i det Hele i
en yderst maadelig Forfatning.
Indtil 1850 kjendte man ikke Statsveje,
men hvert enkelt Komitat maatte sørge sor sine
Veje. Paa Sletten bestode disse der-for som oftest
kun i en Indgrøftning af det naturlige Jordsmon,
der forøvrigt ikke blev underkastet anden Forandring
end den, som frembragtes ved Færdselen, hvorfor de
i fugtigt Vejr fordetmeste vare aldeles ufrem-
.kommelige. Først i 1850 besluttedes det
at indtage c. 450 Mil Vej til Statsvej^ men det er en
Selvfølge, at der endnu er meget tilbage, inden denne
Strækning vil kunne erholde en saadan Behandling
, at den kan afgive en til alle Aarstider brugbar
Vej. Meningen er at sorbinde Pesth-Osen med Presburg,
Kaschau, Groszwardein og Oedenburg og fra disse Stæder
at føre Vejene til Landsgrændsen. - Endnu skal
gives nogle Oplysninger om Undervisnings-
væsenet. Skoletvang bestaaer for alle Børn fra det^
6te til det fyldte 12te Aar, som ikke bevislig
i Hjemmet eller i Privatskoler faae fornøden
Undervisning. Fra det 13de til det fyldte 15de Aar
ere Børnene des-
uden pligtige at besøge saakaldte
Repetitions-skoler. ^ 1851 udgjorde Antallet af
Folke-skoler 8,083, hvoraf 4,820 katholske, 3,114
akatholske og 149 israelitiske. Efter Om-fanget af
Undervisningen deeltes disse Sko-
ler i 4l9 Hovedskoler (med 3 Klasser), 7,248 Skoler
(med 2 Klasser) og 416 Pigeskoler. Lærernes Antal
var 15,423; Antallet af skolepligtige Børn 1,059,342,
hvoraf skolesøgende 647,954. Skolesproget i disse
Skoler retter sig efter Sproget hos den overvejende
Deel af Befolkningen. Den højere Undervisning meddeles
i Gymnasier
paa 8 Klasser, der i alt Væsenligt synes
at ligne vore Latinskoler og ligesom disse ere
Forberedelsesskoler for Universitetet. .^
1854 talte Ungarn 92 Gymnasier med 833 Lærere og
11,978 Elever. Med Hensyn
til Undervisningssproget var af det hele Antal
Gymnasier 57 ungarske, 18 tydske, 10 tydsk^ungarske,
5 tydsk med audre Sprog,
1 slovakisk ^og 1 rumænsk. Sandsynligvis
vil heri i de senere Aar være foregaaet ikke
ringe Forandringer som Følge af de stærke
Nationalitetsbevægelser. ^ Pesth bestaaer et
Universitet med 4 Fakulteter, et theologisk, et
juridisk og statsvidenskabeligt, et medi-
cinsk og et filosofisk , med ialt 48 Profes-
sorer, 19 Adjunkter, 8 Privatdocenter og Lærere
og 919 Studerende. Desuden har Landet 3 jnridiske
Specialskoler. De^ ka-
tholske Gejstlighed saaer sin Uddannelse i
Seminarierne, hvoraf der i 1853 fandtes 17
biskoppelige for Uddannelse af Præster
og 16 klosterlige for Uddannelse af Ordens-
gejstlige. Desuden bestaaer i Gran en højere
erkebiskoppelig Uddannelsesanstalt for Præ^
ster med 61 Studerende (1855). Den græsk
katholske Kirke har 2 biskoppelige og 1 Klo-
storseminarium. Deu protestantiske og refor-meerte
Gejstlighed uddannes for en stor Deel i private
Kollegier og Lyceer, der fom oftest tillige have
filosofiske og juridiske Kur-fus. Foruden de her
nævnte Undervis-ningsanstalter bestaaer desuden
forskjellige Specialskoler for Undervisning i enkelte
Retninger. .- Om Forfatningen har der nu i flere
Aar været ført en levende Strid mellem Ungarerne
og Kejferen som Repræ-sentant for den østerrigske
Heelstat, til For-deel for hvikken man efter Opstanden
1848 søgte næsten aldeles at tilintetgøre Landets
gamle Selvstændighed. Ungarerne have imid-lertid
haardnakket vægret sig ved at sende
Deputerede til det østerrigske Rigsraad og
fordre bestemt Gjenindførelse af Forfatnin-
gen af 1847-48, ifølge hvilken Ungarn
med dets Bilande indtog en saagodtsom
ganske selvstændig Stilling i det østerrigske
Monarki. ^ Spidsen for Landets Forvalt-ning staaer en
i Osen residerende Stathol-der, under hvem Bestyrelsen
sordeler sig i Forvaltningsdistrikter , hvis
Underafdelinger ere Komitater eller Gespanschaft^. -
Un-garn havde længe været en Tumleplads for allehaande
vandrende Folkeflag, da i det 9ende Aarh. Magyarerne
eller Unga-rerne trængte ind i Laudet og bleve det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
