Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulverstone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unghvar.
828
Unverre.
herskende Folk. Ungarn bestod nu som en meer eller
mindre selvstændig Stat ind-til Rigsdagen i Presburg
1688 erklærede Kronen arvelig i det Habsburgske Hus.
Med Undtagelse af enkelte Perioder holdt
Ungarn trolig Fred og Venskab med Øster-
rig gjennem det 18de og Begyndelsen as det 19de Aarh.,
men Fortydskningsbestræ-
belserne begyndte allerede kort efter 1815 at vække
Gæring i Landet, og denne Gæ-
ring brød i 1848 nd i en aaben Opstand,
som det kun ved Ruslands Hjælp og ved
at ophidse de forskjellige ikkemagyariske Na-
tionaliteter imod Magyarerne lykkedes Øster-rig at
dæmpe. Den østerrigske Regering gik ved Pacifikationen
frem m.^d stor Gru-somhed og regerede siden Landet
uden no-
get Hensyn til dettes gamle Rettigheder, indtil
Ulykkerne i den italienske Krig 1859
og den paafølgende Finantsnød tvang den til at slaae
ind paa mildere Veje.
Unghvar, Flk. i Østerrig, Ungarn, Hvst. i Gsp. af
s. N., 36 M. N. Ø. f. Pesth. 8,000 I. Gammelt Slot,
prægtig Kirke.
Unhoscht, St. i Østerrig, Bøhmen,^ Kr. og 21/2
M. V. f. Prag. 1,700 I.
Unia, en af de østerrigske Øer i Quar-uero Bugten,
V. f. Qsero. 2,500 I. Uniamesi, se M ar a vi.
Unieh, St. i det Asiatiske Tyrki, Lille-
asien , 28 M. V. t. N. f. Tarabison, ved
det Sorte Hav. 3,000 I.
Unimak, en^ af de russiske Aleuter ved
N. Amerikas N. V. Kyst, er den østligste
af Ræveøerne. Vulkan.
Union, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Broome,
27 M. V. S. V. f. Albany. 1,200 I. 2)
Flk. i Virginia, Hvst. i Cty. Monroe, 37
M. V. f. Richmond. 1,000 I. 3) Flk. i Ohio,
Cty. Warren, 17 M. V. S. V. f.. Columbus. 700
I. 4) Flk. og vigtig Jern-banestation i Indiana,
Cty. Randolph, 16 M. Ø. N. Ø. f. Indianapolis. 5)
Flk. i Mis-souri, Hvst. i Cty. Franklin, 13
M. Ø. t. S.
s. Jefferson City. Rige Kobber-, Jern- og
Blyminer. 6) U. City, Flk. i Michigan, Cty. Branch, 23
M. V. t. S. f. Detroit. Jernstøberier. 7) U. Springs,
Flk. i
New York, Cty. Cayuga, ved Cayuga Søens
Østside, 34 M. V.^f. Albany. 1,000 I. Sangmøller. 8)
U. Village, Flk. i New York, Cty. Washington, 7
M. N. N. Ø. f. Albany. Bomulds - og Uldmanufakturer.
Jernstøberier. Uniontown, 1) Flk. i de Foreuede
Stater
i N Amerika, Pennfylvania, Hvst. i Cty.
tayette, 34 M. V. t. S. f. Harrisburg. ^000
I. Rige Kulminer. 2) Flk. i Ala-bama, Cty. Perry,
15 M. V. t. N. f. Mont-gomery^. 1,000 I.
Unionville, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvania, Cty. Chester,
15 M. Ø. S. Ø. f. Harrisburg. 500 I. 2) Flk. i Ohio,
Cty. Lake, 36 M. N. Ø. s. Columbus. 1,000 I.
United States, fe Nordamerika,^ Forenede
Stater. Unna, St. i Preussen, Pr. Westphalen,
Rgbz. og 4 M. N. V. f. Arnsberg. 5^932
I. (1855). Livlig Industri. ^ Nærheden Salt-
værket ,,K^nigsborn^.
Unsha, St. i Ruslaud, Gvt. og 25 M.^
Ø. t. N. f. Kostroma, ved Fl. af f. N. 566 I. (1854).
Unst, den nordligste af Shettlands Øerne.
2 [_]M. med 2,961 I. (1851).
Unstrut, Fl. i Tydskland, i den prens-fiske
Pr. Sachsen, v.Bsl. tilSaale. 24 M. lang.
Unter Hallau, Flk. i Schweiz, Knt. og
2 M.V.ft Schaffhansen. 2,607
I. (1850).. Mineralkilde.
Untersee, se Bodensø.
Unterseen, St. i Schweiz, Knt. og 5.^
M. S. Ø. s. Bern, ved Fl. Aar, mellem
Thuner- og Brienzer Sø, ligeoverfor In-^
terlaken. 1,361 I. (1850).
Unterturkheim , Flk. i Wiirttemberg, Kr. Neckar,
1 M. Ø. s. Stuttgart. 2,170 I. (1850). Vinavl.
Unterwalden, Knt. i Schweiz, omgivet
af Vierwaldstådter Søen mod N., Uri mod
Ø., Bern mod S. og Lnzern mod V., be^ staaer af to
færskilte Kantoner:
Areal ^nd^.
Unterwalden ob dem Wald 8,^ 13,399
Unterwalden nid dem Wald 5,^ 11,561
24,960
Artiklen Schweiz er Obwaldens Areal ved en Tryksejl
angivet til 8,^[_]M. Lan-
det er bjergsnldt, men kun faa Punkter naae over
Sneelinien. De mærkeligste Bjerge ere Pilatus mod
N. V. paa Grændsen as
Knt. Luzern (over 7,000 F.) og Titlis
mod S. O. paa Grændsen af Bern og Uri
(10,700 F.). En Bjergkjæde, der fra Sta-
den Stanz løber mod S., deler Laudet r
dets to Hoveddele, Nidwalden mod Ø. og
Obwalden mod V. .^ den sidste Deel er Søerne Lnngern
og Sarnen, nedenfor hvil-ken sidste Dalen bliver 1/2
M. bred i en
Længde af 2 M. En mindre Slette nd-^ strækker sig i
Nidwalden mellem Stanzstad,
Stanz og Buochs. Befolkningen bestaaer næsten
udelukkende af Katholiker. Kvægavl er Hovederhverv ;
Industri ubetydelig. Sar-
nen Hvst. i Obwalden, Stanz i Nidwalden.
Forfatningen demokratisk.
Unterwiesenthal, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og 61/2
M. S. Ø. f. Zwickau. 1,500 I.
Unverre, Flk. i Frankrig, Dpt. Eure ^
Loir, Arr. og 3 M. N. V. f. Ch^teaudun.^ 2,700 I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
