Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Peter Christian, 1805-88, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Styrelsen af Theatret og det kongl. Kapel midlertidig var henlagt
under Justitsministeren.
Det Program, paa hvilket han indtraadte i Ministeriet, var
den paatænkte Udvidelse af Sognebaandsløsningen, som var bleven
paatrængende nødvendig paa Grund af Konflikten i Ryslinge (II,
306 f.). 16. Dec. 1867 forelagde han et Udkast til «Lov om Valg-
og Hjælpemenigheder», og Tankerne i dette forsvarede han i Tinget
med Opbud af hele sin Skarpsindighed og med den Veltalenhed,
over hvilken han endnu stadig raadede. Han mente, at Tilladelse
til Dannelsen af Valg- eller Hjælpemenigheder inden for Folkekirken
ikke alene kunde løse den foreliggende Knude, men ogsaa skaffe
Landet nogle af de mange Præster, det trængte til, og under en
ny rationalistisk Stormflod gjøre det muligt for gammeldags troende
Mindretal at samle sig om Fædrenes Tro uden at fremkalde Spaltninger,
som behøvede at overleve det rationalistiske Uvejr. K.
havde nok ventet Modstand mod det Lovforslag, der udgjorde
Hovedpunktet i hans Program; men han havde ikke ventet en saa
voldsom Opposition. Det gjorde navnlig et stærkt Indtryk paa
den ængstelige og legemlig svage Mand, da alle de andre Biskopper
i Febr. 1868 fremkom med en Udtalelse, i hvilken de højtidelig
nedlagde Indsigelse mod det af deres Kollega fremlagte Lovudkast
og fralagde sig enhver Medansvarlighed, endogsaa Tavshedens.
6. Marts 1868 blev han, efter at have indgivet sin Demission,
fritagen for Ministeriets Byrde og vendte da tilbage til Bispestolen i
Aalborg.
I Okt. 1868 var han atter i Kjøbenhavn som Medlem af den
ved kongl. Resolution af 18. Juni nedsatte Kirkekommission, og
paa den spillede han en fremtrædende Rolle. Han var udgaaet
fra Grundtvig, men han var ingenlunde det, man den Gang kaldte
«Grundtvigianer». Det fra Faderen arvede Tungsind havde givet
hans Kristendom en ejendommelig mørk Grundtone, og hans om
Vestjydernes Sejhed mindende Konservatisme gjorde ham til en
ubarmhjærtig Modstander af alle umodne og uoverlagte Reformforslag.
Efter at Kirkekommissionens Forhandlinger (Maj 1870) vare
til Ende, var hans bedste Tid forbi. Det tilbagetrængte Tungsind
faldt over ham, og svare Anfægtelser formørkede hans Dage. I
sit Hjem havde han ingen Opmuntring; hans Hustru var næsten i
hele sit 40aarige Ægteskab (d. 1881) sengeliggende. I Ensomheden
vendte han sin skarpe Kritik og sin sønderlemmende Dialektik mod
sin egen Person og sin egen Livsgjerning, og «det forfærdelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
