- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
526

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gad, Peter Christian Stenersen, 1797-1851, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


G. havde 1822 ægtet Stiftsprovst H. G. Clausens yngste
Datter, Sophie Georgia (f. 1799 d. 1875), og han blev,
da han var kommet til Kjøbenhavn, stærkt paavirket
af den Kreds, der samlede sig om det Clausenske Hus,
og især af Svogeren H. N. C. Ligesom denne droges han
ind i Bestræbelserne for Enevældens Afløsning af en
fri Forfatning; han var i 3 Aar Formand for Selskabet
til Trykkefrihedens rette Brug, og i dettes Møder saa
vel som ved Majfesterne efter Stænderforfatningens
Indførelse var han en yndet Taler; mange fandt, at
han her lagde større Veltalenhed for Dagen end paa
Prædikestolen. Han var ligeledes 1843-45 Formand for
Samfundet til den danske Litteraturs Fremme. - Det
skyldtes vistnok ogsaa Paavirkning fra det Clausenske
Hus, at han interesserede sig for Kjøbenhavns
Forskjønnelse og var Medlem af en Komité, som virkede
for denne, og som, om den end ikke opnaaede store
Resultater, dog har Fortjenesten af St. Annæ Pladses
Regulering og Beplantning. Ligeledes sluttede
han sig til de Bestræbelser, som H. N. Clausen
havde indledet, der gik ud paa at bryde det Aag,
som den indbyrdes Undervisnings Methode længe havde
lagt paa Almueskolen, og i det hele atter at vække
Interessen for denne baade i Almindelighed og især
i Kjøbenhavn, hvis Skolevæsen han mente trængte til
en Omorganisation.

Men G. blev tillige i Kjøbenhavn indviklet i den
Strid, som J. C. Lindberg den Gang førte mod den
Clauseaske Slægt og alle, der stode i Forbindelse
med den. G., der i theologisk Henseende stod ganske
paa samme Standpunkt som sin Svoger, havde foretaget
nogle Forandringer i det Ønske, som Præsten efter
Altergangen skal udtale over Kommunikanterne. Grunden
hertil var sikkert, at han ikke vilde sige, at
Christi Legeme og Blod «har gjort Fyldest for
alle eders Synder». Herover blev der ført Klage
for Biskop P. E. Müller, som strax tilskrev G. og
paalagde ham, hvis han virkelig havde foretaget den
anførte Forandring, at opgive denne og holde sig til
Ritualets Ord. G. faldt til Føje efter at have gjort
et Par forgjæves Forsøg paa at faa Sagen indanket
for Kancelliet. Da Lindberg rettede Angreb paa ham,
der ikke kunde have været heftigere, hvis det havde
været selve Indstiftelsesordene, han havde forandret,
svarede han med et Par Smaaskrifter. Det var hans som
H. N. Clausens Mening, at alle kirkelige Formularer
kun burde være Anvisninger for Præsterne, der skulde
have Frihed til at foretage Ændringer i dem. –
G. søgte siden, da Lindberg havde rettet et langt
farligere Angreb paa C. H. Visbye, at forsvare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free