Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Carl, 1796-1834, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ... behersker de fleste af hans øvrige Evner med næsten
pedantisk, og derfor vel kjendelig Strænghed» (J. C. Ryge). Denne
Sirlighed, eller omsat i Nutidens Sprog Stilstrænghed, gav W.s
Udførelse af finere Lystspilroller, som Dr. Cajus i «De muntre
Koner i Windsor» (Marts 1830) og Perin i «Donna Diana» (Marts
1834) en aandelig Overlegenhed, der fejrede sin største Triumf i
hans fint-ironiske Robert i «Amors Genistreger» (Marts 1830).
Hvor megen Anseelse W. end vandt som komisk Karakterskuespiller,
tilfredsstillede disse Roller ikke hans Kunstnerærgjerrighed,
han længtes bestandig mod de alvorlige Karakterer i Dramaet
og Tragedien, og da Theatret ikke bød ham dem, søgte
han, «der kæmpede for at bringe Naturen og de menneskelige
Ejendommeligheder op til den højeste Grad af kunstnerisk Fremstilling»
(Bournonville), dem selv op i den store Litteratur, som
han i sine ledige Timer fordybede sig i, først og fremmest hos
Shakspeare. Adskillige af dennes store Karakterer, som Richard III,
Kong Lear, Jago, Othello og Kaliban, indstuderede han for sig
selv, og skjønt han vel vidste, at han maatte opgive ethvert Haab
om at komme til at fremstille dem paa Scenen, anvendte han dog
udholdende Flid og indtrængende Fordybelse paa Udarbejdelsen
af dem, og aldrig betragtede han den Tid, der medgik hertil,
som spildt. Hvad Theatret bød denne Kunstfanatiker af alvorlige
Opgaver var kun smaat: i Sept. 1825 fejrede han en Triumf ved
sin hensynsløse Fremstilling af den forvorpne Skurk i den franske
Folkekomedie «De to Galejslaver», i Marts 1829 gav han et paa
samme Tid stilfærdigt og myndigt Billede af Schewa i «Jøden»,
og i Febr. 1833 fremstillede han med aaben Djærvhed Kold i
Oehlenschlagers «Tordenskjold». Det var ikke meget, og dog
kunde Ryge ikke unde ham disse Roller, men tiltrumfede sig til
W.s store Fortørnelse i misundelig Magtsyge Schewa; efter kun én
Opførelse afgav han atter Rollen, og hvad der var udtænkt til
W.s Forringelse, vendte sig saaledes til hans Forherligelse.
Udførelsen af Ludvig XI i Casimir Delavignes Tragedie blev
W.s Storværk, den hvilede paa et indtrængende Studium og blev
et mægtigt Sjælemaleri, rystende ved de lønlige Dybder i
Menneskets Indre, det afdækkede, gribende ved den Kamp mellem Sjæl
og Legeme, det fremstillede, begejstrende ved den storslaaede
Kunst, hvormed det var udført selv i de mindste Enkeltheder.
Denne Aften, 15. Maj 1834, sejrede W.s stærke Sjæl over hans
skrøbelige Legeme, men Sejren kostede ham Livet; under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
