Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøre: tilbyde Frøken Kaja sin Haand og ægte hende!
thi vel har han syndet, og syndet groft ved at
uden Kirkens Velsignelse; men at fremture i
Synden forbyder baade hans Ære og hans religiøse
Følelse ham ... Naturligvis ægter han hende! ...
Men dette kommer bare saa Sa ... saa Pokkers
ubelejligt paa nærværende Tidspunkt, hvor han skulde
være ene med Jesus! (Han synker ned paa Siddeplanken, støtter
Armene mod Bordplanken og tænker højt). Min Hustru skylder
jeg intet, thi hun har længe nægtet mig alt; – og
havde jeg ikke haft Religionens Hemsko, hvor var
jeg saa ikke gledet hen! Min Søn skylder jeg intet,
thi han holder med min Hustru! – Min Gud
skylder jeg meget, og mit Fædreland skylder jeg alt! –
Jeg er faldet, faldet dybt; thi jeg vil ikke
besmykke min Færd ... Men jeg er faldet netop i
Kampen for Gud og Fædreland; og jeg er faldet med
Ære! (Ved Ordet Ære slaar han en Haand saa overbevisende ned i
Bordplanken, at det gjalder rundt fra de nøgne Mure).
FANGEVOGTEREN (stikker atter Hovedet ind). Kaldte Hr.
Hammerschmidt?
BAGERMESTEREN (arrig). Nej ... i alt Fald ikke paa
Dem, Christensen!
FANGEVOGTEREN (ud).
BAGERMESTEREN (falder atter til Ro og hans Tanker søger tilbage
til hin Aften den 16. Marts for et Aar siden, da han havde staaet som
Herrens udvalgte vægter i Gadedøren lige over for Charlotte Amalies Hus
og set Hans Excellence v. Lauenburg ... thi det var ham, om saa alle
Jorderigs Dommere dømte det modsatte! – set Kirkens Primas liste
op til Utugt og ned igen. – Grebet af Aanden var da Bageren vandret
rundt i de krogede Stræder og Gyder for at frelse andre vildfarne Sjæle
for Himmelen; og som han der gik med spejdende Øjne og aabent Hjerte,
var pludselig en ung Kvinde ilet frem og havde kastet sig ind til ham
under Raabet: Red mig! Frels mig! – Og han havde skærmende
sluttet hende i sine Arme; medens to skumle Vellystens Tjenere fejgt var
forsvundne om det nærmeste Hjørne ... Denne unge Kvinde var Frøken
Kaja Poulsen ... han havde ledsaget hende til hendes Gadedør; og da
det forskræmte Barn ikke turde bestige de mørke Trapper alene, havde
han ledsaget hende videre, op til hendes Værelse ... ind paa hendes
Værelse og ... og mange Gange senere. – Men deres Forhold var
et sædeligt Forhold! Straks fra første Færd havde det været hans
Hensigt at gøre hende til sin Hustru; og han havde favnet hende, som
man favner en Hustru, ømt og hensynsfuldt, og ikke som naar man
forbinder sig med en at Gadens løse Fugle. Thi han var en alvorlig
Mand, og Kaja var ikke nogen „Pige“, men en tapper og redelig lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
