- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
432

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mutter i noget, Hr. Formand! De vil da vel ikke
ha’, at jeg skal sla hende til Lirekassemand!

FORMANDEN. Det kunde De jo ogsaa ... Men jeg
havde nu tænkt mig, at De kunde gi’ hende no’et
ind, saa at hun blev nødt til at holde Sengen en tre
Ugers Tid.

NIKOLAJSEN (uforstaaende). Gi’ Mutter no’et ind ...!
Hva’fornoet ind?

FORMANDEN (kort). Ja, nu har vi advaret Dem, og
det er sidste Gang! ... Hvis Deres Kone ikke
har forladt Fabrikken inden Lørdag, saa maa De ta’
Følgerne! ... Adieu!

– – –

Aften samme Dag. –

Madam Nikolajsen og hendes Mand sidder ved Nadveren.

MANDEN (sukkende). Ja, saa maa jeg altsaa gi’ Dig no’et
ind, Mutter ...

KONEN (leende). Hva’ Fanden mon det skulde være?

MANDEN. Ja, sig mig det!

KONEN. Aa, det har naturligvis ikke været for andet
end for at gøre Dig bange, Nikolajsen!

MANDEN. Nej, jeg kan da ikke godt tænke mig, at
det var Alvor.

KONEN. Nej vist ikke; saa ligefrem sjofle kan de vel
ikke være ... Ikke om de saa mødte frem med seks
sorte Hingste, skulde de nu slæbe mig fra
Fabrikken! Man har da sin Frihed!

MANDEN (begejstret). Det har man! ... Leve
Socialdemokratiet!

– – –

Fredag og Lørdag gaar Madam Nikolajsen som sædvanlig paa sin Fabrik;
og der sker intet foruroligende. – Hun og Manden sidder Søndag Aften og
taler sammen om, at nu er Historien vel drevet over. Og saa gaar de i seng
og sover de Rettærdiges Søvn. – –

Men da Nikolajsen Mandag Morgen sidder ved Kaffen og kigger i sin
socialistiske Avis, slaar han pludselig Næven i Bordet og raaber:

Mutter, Mutter, nu har vi alligevel Spillet gaaende!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free