- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
353

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinduet staar blomstrende Rosentræer og et Kabinetsbillede at Fru Olivia i
nedringet Selskabadragt med en Verdensudstilling af Guld, Perler, Diamanter
og Brystkød. –

Fru Klara har for et Par Maaneder siden skænket den fjerde Halling
(en Pige) Livet. Frugtens Skrig høres op gennem Gulvet fra Etagen
nedenunder ...

HALLING (lang, bleg nervøs med lyst, lokket Haar og brune, drømmende
Øjne. – Paa Stolen ved Skrivebordet).

HAMMELEV (bred, solbrændt og ligevægtig paa Chaiselonguen). Har
Du talt om det til din Kone, Halling?

HALLING. Endnu ikke ... Men hun maa jo da kunne
forstaa, at jeg trænger til nye Indtryk!

HAMMELEV. Naturligvis; hun er jo en lille Knop! –
Men hun vil savne Dig.

HALLING. Hun har jo Børnene ... og det er stadig
Sommer!

HAMMELEV (smilende). Jamen hun elsker Dig til
Raseri og Drukkenskab!

HALLING. Ja ... kan Du forstaa det?

HAMMELEV. Næ, oprigtig talt! ... Men naturligvis
har Du Ret, en Digter bør friskes op engang
imellem!

HALLING. Ikkesandt! ... Aa, det siger Du nok til
Klara, kære Hammelev, ikke? Du har saadan en god
Indflydelse paa hende. – Jeg kan ikke holde ud at
sidde her Dag ud og Dag ind! Alt det bedste i mig
gaar tabt; det, jeg skulde leve og digte paa,
Udsynet, Vuerne! med alle de skrigende og larmende
Unger omkring sig ... Hør, hvor det lille Djævlefrø
gi’er Hals dernede! Og saadan gaar det hele Dagen
... og Natten med.

HAMMELEV. Ja ... det maa være anstrengende for
din Kone.

HALLING, Aa, hun klarer sig nok! ... Men jeg, der
skal anspænde hver Fiber i min Hjerne ...! Og
saa kommer hun: Poul har Hoste ... Else har
ondt i Maven ... Klumpen trænger til Støvler ...
og den lille mindstes Suttepropper er sure ...
Uh, ha!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free