Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Børn og det hele, Bliver en Gang af en Veninde anbefalet at læse Jørgen
Mürers episke Digt „Rigmor Hansteen“. Hun læser det og Bliver fuld at Uro
og sød Bekymring. – Otte Dage efter træffer hun tilfældigvis Digteren ved
en Middag og faar ham til Bords. – Ved Suppen Bæver hun som et
Espeløv; ved Stegen aabner hun sit Hjerte for ham ... og Tre Dage senere det
øvrige. –
Fru Aurora Palme (28 Aar), gift med den Bekendte Kontorchef
Jacob Palme i Justitsministeriet, bliver en Aften at sin Ægteherre
præsenteret for Mürer i Cirkus Busch. – Dagen efter skriver hun til ham et langt
Brev, hvoraf det fremgaar, at hendes Mand ikke forstaar hende, og hun ikke
ham, og at hun ikke kan sove. – Inden Ugens Udgang forstaar hun og
Mürer tilfulde hinanden, og hun sover trygt paa hans Fjedermadras. –
Fru Alexandra Petersen (25 Aar), Ritmester ved Husarerne James
Petersens Hustru, gør en Torsdag ved det store Hestevæddeløb paa
Solitudesletten – hvor hun Befinder sig med sin Mands bedste Ven, Baron Hejre
Hr. Jørgen Mürers Bekendtekab ... og om Lørdagen sviger hun Baade
Hejren og Petersen og rejser til Malmø for at sige et sidste Farvel til en Tante,
der ligger for Døden i Aalborg. –
Osv, osv, osv ...
– – –
Dette er Kvinderne. –
Hvad Mændene angsar, nærer de naturnødvendig en misundelsesfuld
Beundring for Digter Mürer.
Der findes jo nemlig ikke det Mandfolk i Rugmelien med Bilande og den
øvrige Verden, som ikke inderst inde i sit stille Hjerte er en ivrig Tilhænger
af Teorien om Flerkvinderiet.
Og dukker der saa iblandt dem et saadant gudbenaadet Geni frem, som
ikke alene uskadt kan styre den ægteskabelige Gig, men som endogsaa med
løftet Pande og Smil om Mund formaar at køre en hel Mailcoach fuld af
Hunner frem ad Livets Bugtede Landevej, saa knæler alle smaa
Mellembegavelser langs Stier og Grøftekanter blege at Beundring og gule af
Misundelse ...
Desuden nærer Dhr. Absolonianere en respektfuld Frygt for Jørgen
Mürer.
Og det er reverenter hans „Kæft“, de er Bange for.
Thi ligesom de fleste Mennesker har en vis anerkendelsesværdig, men
ganske ukultiveret, Sky for at ramme deres Medskabninger i et eller andet
aabent Saar, saaledes har Digter Mürer en lige saa anerkendelsesværdig, og
tilmed højst kultiveret, Svaghed for kun at tage Sigte paa Saarene.
Og denne Svaghed er hans Styrke.
– – –
Forøvrigt er Hr. Mürer lille af Legem som alle store Mænd[1], klæder sig
strengt efter sidste Mode og lever dels af at gøre lyriske og episke Digte,
dels af at skrive fordomsfri Artikler i Højre- og Venstre-Blade, og dels og
fornemmeligst af at forrente en ikke ubetydelig Gæld til seks-syv af
Absalonias fermeste Diskontører ...
Kort sagt: Jørgen Mürer er den Absaloniske Ungdoms Ideal og
efterstræbte Forbillede.
Men den naar ham ikke; thi der fødes i et lille Folk kun én virkelig
Stormand i hvert Aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
