- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
308

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


HEGGE (skuler sky til Brudekammerets Dør. – Driver atter fredløs om i
Stuerne).

ADELHEID (stadig i Køkkenet). Ejnarmand, hvor er Du nu?

HEGGE. Inde i mit Værelse.

ADELHEID. Nu koger Vandet ... Skal vi drikke Te
inde hos Dig?

HEGGE. Ja–e ...

Sætter sig sammenkrøben i et Sofahjørne. Hans Ben kan ikke naa Gulvet,
men staar stift frem ud i Luften.

ADELHEID (Bruser varm og munter ind med Teopdækningen. Sætter
sig ved Siden at Manden. – Hendes Ben er der ikke noget at klage
paa). Det første Maaltid i vort eget Hjem, lille
Ejnarprins! Er Du ikke forfærdelig glad over, at det
endelig er kommet saa vidt? ... Næ, spis først den Kiks
dér, den har jeg smurt til Dig! Kan Du se, jeg har
lavet et A af Sukker paa den? Og paa denne her
staar der et E! ... Nu æder vi hinanden, ikke? ha,
ha! Skaal! og til Lykke og Velsignelse for os begge,
min Dreng!

HEGGE tager sin Kiks, og

ADELHEID (støder sin saa haardt imod den, at Sukkeret drysser. –
Derpaa stopper hun hele Kiksen i Munden paa én Gang, medens

HEGGE (gnaver sin i Smaapartier).

ADELHEID (tyggende). Du si’er ikke noget; Du er saa
tavs ... Vil Du ha’ en Kop Te til?

HEGGE (hastig). Ja Tak, den er dejlig!

ADELHEID. Din Søster er en underlig Stivstikker;
hende tror jeg ikke, at vi kommer til at omgaas ret
meget ... Men Ejnarmand, hvad er der i Vejen med
Dig? Du er jo ganske bleg?

HEGGE (gemmer Øjnene i Vestelommen). Jeg befinder mig
desværre ikke rigtig ganske vel, lille Ade ...

ADELHEID (lægger en Arm om hans Hals). Herregud, dit
lille Pus, det var da rigtig meget kedelig! ... Kys
mig!

HEGGE (kysser hende efter Formue og Lejlighed).

ADELHEID (leende). Kalder Du det at kysse! Nej nu
skal Du se! (Slaar Begge Arme om ham og vil gøre det bedre).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free