- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
244

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


MIMI (skænker). Pyt! (Byder). Værsgod! – Jeg ser ham
næsten aldrig!

NICOLINE (tager Glasset). Tak! – Er han kold?

MIMI (haanlig). Han er ingenting!

NICOLINE (gnasker Makroner). Aa, Alfred kysser saa
dejligt! (Deltagende). Næmen, Stakkel! Ja, det er vist
ikke saadan at være gift med et Bogmenneske.

MIMI (surmulende). Og jeg, der netop trænger saa meget
til Kærlighed ... til at nogen pylrer for mig. Det
gjorde Far og Mor altid ...

NICOLINE. Ja, hjemme var Du jo Afgud! – Mimi
Hansen, „Kælefisken“, ja! Jamen, Du var jo ogsaa
sød! (Klapper hende). Næmen, nu skal Du høre: Gerda
Heidenheim har faaet sit eget Sovekammer!

MIMI (stærkt interesseret). Saa-aa? Hvad er der i Vejen?

NICOLINE (gnasker flere Makroner). Du tillader? Ja, jeg
véd saamænd ikke. Men der skal ha’ været en
frygtelig Scene imellem dem. Og saa flyttede Gerda
Mandens Seng ud. Og Alfred siger, at det skal nok
kurere ham! (underfundigt smilende). Alfred er jo lidt ...
Men morsom, Du! Han kan sige Ting! Men
man kan ikke blive vred paa ham ... Tænk, han
har faaet Silkeundertøj nu! lækkert! Konsul Salomon
fik; og saa vilde Alfred ogsaa. Du kan ikke tænke
Dig, hvor han ser sød ud om Morgenen, naar han
staar og vadsker sig! – Men Gud, jeg sidder her
og taler om mig selv hele Tiden; det er jo
afskyeligt! – (Deltagende). Er det meget trist med Dig og
din Mand, søde?

MIMI (surmulende). Jeg keder mig saa grusomt ...

NICOLINE (klapper hende paa Kinden). Herre Gud, ja ...
Men han er dog en bekendt Mand, lille Mimi!
(Leende). Min er bare en tyk Grosserer! – Det er
sandt, jeg skulde hilse Dig fra Baby og Herman.
De vilde absolut med herud.

MIMI. Ja, det skulde Du ha’ gjort.

NICOLINE. Kære, man har da ved Gud nok af dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free