- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
219

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerde Afdeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– Man mærker jo, at den kære Ritmesterinde inte
er af Familie, min Go’e!

– Ja – det – mærker – man! (siger Vallødamen. Og
hendes Ord høres som lutter smaa indignerede Eksplosioner).

KAMMERHERREINDEN. Hva’ ser Emmy i hende?

VALLØDAMEN. Ja – Kammerherreinden – maa –
nok – spø’re!

De naadige taler noget højt; thi de er begge tunghøre.

Men Gruppen under Kronen morer sig videre ...

– –

I det tilstødende Gemak („det gule“) staar

HENDES NAADE (laksefarvet Atlask med Guld-Agramaner. – (Frisure
à la Maintenon) og taler med)

LEHNSGREVEN (Elefantridder. Ældgammel og skindmager). Nænæ
– nænæ, bedste Fru Grevinde, (siger han) hendes
Moder var sandfærdig en født Behrenskjold, om jeg
maa be’!

HENDES NAADE (tvivlende). Ja husker nu Lehnsgreven
ogsaa rigtig?

LEHNSGREVEN. Om jeg husker! hun var jo en
Kusine til Marianne Waltersdorff, der døde i Nizza!

Der gaar pludselig et Lys op for

HENDES NAADE. Ja! hende der var forlovet med
Friherre Sjøhjelm!

LEHNSGREVEN (henrykt over Tilslutningen). Jaja – jaja,
kære unge Dame! Sér De, sér De! ... Og
hendes Broder igen var’et, der i over fem Aar levede
sammen med en Balletteuse fra den store Opera,
husker De nok! Han var ved Legationen, véd De, men
saa blev Skandalen jo ...

SARA (der har nærmet sig fra Havesalen). Hva-at snkker man
hier um? – Immer Kærliikheet! Immer, immer! –
Puhh! ... (Til Hendes Naade.) Barnepiiken søøker
Daj, Emi. Du skal up och beete Fa-ater-Voer mit
Børnene, siiker hun! di kan icke soofe ellers!

LEHNSGREVEN (nikker bifaldende).

HENDES NAADE. Lehnsgreven undskylder ...?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free