- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
195

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje Optrin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Madam Rasmus dukker Hovedet. Niels Forkarl er for længst
listet ud

                        Tavshed.

RASMUS GAARDMAND (pludselig til Marenstine). Vil Du
gi’ tusind Kroner.

MADAM HANS HENRIK (hurtig). Tusind Kroner til hver.

HANS HENRIK. Saa la’r vi Sagen falde.

MARENSTINE (rolig). Hva’ for en Sag?

DEGNEN (indsmigrende). Det skulde De gøre, lille Madam
Andersen.

MARENSTINE, Hva’ for en Sag, spør jeg. Hva’ er det,
I vil?

DEGNEN. Det er dog saa skønt, naar Slægtninge lever
samdrægteligen.

DEGNEKONEN (bedende). Aa, Fatter ...

DEGNEN (irriteret). Saa lad mig dog være i Fred, Basse!

MADAM HANS HENRIK (til Marenstine). Du har
forklejnet Familjen paa alle Maader!

SØREN ROSIN (gnækkende). Er det Gangklæ’erne, der
kreperer Dig, Johanne, hæ, hæ! ... La’ hende faa et
Par Bukser, Søster!

MARENSTINE. La’ vær’ aa gøgl, Søren!

RASMUS GAARDMAND (til Marenstine). Naa?

HANS HENRIK. Tusind Kroner til hver ...

RASMUS GAARDMAND. Vi forlanger dem ikke paa
én Gang.

MARENSTINE. Naa, gør I ikke det?

RASMUS GAARDMAND. Næi, næi!

MADAM HANS HENRIK. Vi er da’nne urimelige!

MARENSTINE (ser paa hende). Naa, Du er osse med?

RASMUS GAARDMAND. Naar Du betaler dem i Løbet
a’ to Aar.

MARENSTINE. Hum ...

HANS HENRIK. Fem Hundrede hver Termin.

MARENSTINE (rolig). Skal I’nne ha’ Renter?

RASMUS GAARDMAND (medgørlig). Næi, næi!

HANS HENRIK. Naar Pengene bli’er betalt til Tiden!

MARENSTINE (tier).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free