- Project Runeberg -  Mindeudgave / V Bind /
117

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontoret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


KAMMERHERREN. Ah, De har Dem under Bolt og
Jærn!

HOFJÆGERMESTEREN. Ja, her er jo saa mange
rygende Aander her paa Gaarden ... Havanna eller
Cuba?

KAMMERHERREN. Tak, Cuba ... den er lettere.

HOFJÆGERMESTEREN (sætter sig i Lænestolen lige overfor
Kammerherren). De har jo ingen Fløde faaet!

KAMMERHERREN. Bruger det ikke.

HOFJÆGERMESTEREN Jo, jeg skal s’gu ha’ begge
Dele ... (Tømmer sit Glas og strækker sig velbehageligt). Ah-h,
det gør godt at komme lidt til Ro! ... Den føler
lindt paa Tungen, den Kognak!

KAMMERHERREN. Som Manna! (Med en Haandbevægelse hen
mod Flasken.) 1864 ... vort Smertens Aar!

HOFJÆGERMESTEREN (gaber). Ja ... stakkels
Slesvig! (Skænker). Skal De ha’ noget paa Dyrskuet i Aar?

KAMMERHERREN. Nej.

HOFJÆGERMESTEREN. Jo, jeg skal ha’ Roland.

KAMMERHERREN. Han tager vel Præmie igen!

HOFJÆGERMESTEREN. Naturlig!

KAMMERHERREN. Han befolker snart hele Amtet!

HOFJÆGERMESTEREN. Ja, med Rolændere ... det
er ikke Islændere, hæ, hæ!

KAMMERHERREN (mat). Hi, hi ...

HOFJÆGERMESTEREN. Skal vi saa ha’ en
Chârtreuse?

KAMMERHERREN. Nej, nej, det vilde være Bonden
ovenpaa Herremanden! Lad os holde os til
Kognaken!

HOFJÆGERMESTEREN (skænker). Ja, de Bøndertampe!
de vil s’gu ikke ha’ mig ind i Sogneraadet, de
Bæster!

KAMMERHERREN. Vilde De sætte Pris paa det?

HOFJÆGERMESTEREN. Naa-aa, men vi maa ha’
Intilligensen ind i Administrationerne!

KAMMERHERREN. Aa, ja ... fra det Synspunkt ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:38:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/5/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free