Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke nogen ægte Clausen! Du er i hvert Fald ikke
min Søn!
LUDVIG (smiler igen). Jamen Fa’er, naar Du siger saadan
noget, er jeg virkelig nødt til at smile.
APOTEKEREN. Ja, jeg mener ... Gudbevares! ...
derom er der ingen Tvivl, naturligvis! – Men jeg
mener: Der er ikke gaaet Musik i Dig!
LUDVIG. Nej, ikke saadan, at jeg kan glemme alt
andet for Musikkens Skyld. Og jeg kan da heller ikke
altid blive ved med bare at være din Søn.
APOTEKEREN. Naa, hvad ellers da?
LUDVIG. Der kommer jo alligevel en Gang, da der
maa gøres en ... (stopper op.)
APOTEKEREN. En hvad for noget?
LUDVIG. En ... en Forandring.
APOTEKEREN (meget forbauset) Og hvad er det saa for
en Forandring? – Naa, – naa! Ud med Sproget!
Du har altsaa flere ... Kaprilolier paa Haanden.
LUDVIG (lidt usikker). Jeg kunde jo for Eksempel gaa
hen og ... og gifte mig.
APOTEKEREN (ganske uforstaaende). Gifte Dig?
LUDVIG. Jeg er da ikke noget Barn længer.
APOTEKEREN (i indre Oprør.) Nej, Gudbevares, man kan
se dit Skæg uden Lupe!
LUDVIG. Fa’er, maa jeg tale alvorligt med Dig?
APOTEKEREN. Ja værsartig! Jeg er saa alvorlig som
et Timeglas!
LUDVIG. Vi to har jo egentlig aldrig talt rigtig
sammen, aldrig! Bare spillet.
APOTEKEREN. Musikken er Sjælenes sublimeste
Sprog!
LUDVIG. Ja, ja ... Men sæt Dig nu der! Saa sætter
jeg mig her. Og saa taler vi sammen. Du plejer jo
dog at være saa rolig.
APOTEKEREN (sætter sig). Under et Jordskælv vakler
selv en Statue.
LUDVIG (sætter sig. Famlende). Jeg ved godt ... baade Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
