Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Bryllupsnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke, nej! for dengang var Lillemo’er ikke mere end
fem Aar – – Det var, mens Jørgen var derovre i
England for at købe de nye Maskiner – – saa var
’et, at din Mo’er blev syg. Men hun vilde ikke ha’,
at jeg maatte skikke Bud efter ham. – – Og saa
var det en Nat, hun ikke kunde falde i Søvn, at hun
laa og fik saa mange underlige Ideer. Det var næsten,
som hun var bleven synsk, var ’et, og kunde se ind
i det tilkommende. – – Saa maatte jeg da love
hende, at naar hun kom op igen, saa skulde hun
males, for at Jørgen altid kunde ha’ hende inde paa
Kontoret – – Og saa kom hun jo ogsaa oven
Senge, og Halberg malede hende, og da Jørgen kom
hjem, saa hang hun inde over hans Bord. – – –
ANNA. Og „Jørgen“ blev saa glad!
BEDSTEMODER. Det gjorde han, ja! – – Men Karen
blev aldrig rigtig kvik siden, gjorde hun ikke,
Staklen, for hun gik jo med Fa’erens Sygdom i sig
– – ja, ja, ja, det gjorde hun, det gjorde hun! –
– Og saa var det, da Doktoren ha’de sagt hende,
at hun ikke kunde leve – – hun vilde jo ha’
Besked! – – saa var det, at vi en Aften sad alene
nede i Stuen. –- - Lillemo’er var puttet i Seng,
og han var ovre paa Fabrikken. Den maatte han
jo passe, saa der var ikke no’et at si’e til det. – –
Hvordan det saa gik eller ikke, saa kom vi til at
snakke om Billedet – – ak, ja, ja! jeg husker saamænd
den Aften saa tydelig! hun ha’de den blaa Slaabrok
paa med Kvasterne – – hun ha’de jo saa
ondt ved at komme i Kjolen det sidste Aarstid! –
– Naa, ja! saa var’et, hun sad og kiggede ud ad
Vinduet og saa’ paa Ilden derovre i Værkstederne og
paa Arbejderne og paa al den Travlhed og al det
Liv. – – Og saa vender hun pludselig Ansigtet
om mod den mørke Stue og si’er: Jeg er dog alligevel
glad for, at Jørgen fik det Billede! – – Hva’
skulde jeg svare til det? Herregud, én vidste jo nok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
