Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer - 529
om Aftenen Lampen i Dagligstuen blev tændt, gled
han stille ind fra Døren til Entréen og satte sig paa
en beskeden Stol i en Krog, taknemmelig over, at man
ikke viste ham bort, eller rejste sig og lod ham ene
tilbage .
Alt dette havde Fru Lines varmtfølende Hjerte og
gode milde Ord lidt efter lidt faaet gennemført.
Kun Frøken Sofie holdt sig vedblivende urokkelig
afvisende overfor enhver Art af Forsoning. Faderen var
endogsaa blevet hende om mulig endnu modbydeligere
siden hans Ydmyghedsperiode var begyndt. Hun spiste
aldrig sammen med de andre; og hun forlod et Væ-
relse, snasnart Nils viste sig. Han syntes hende et
lumsk og urent Dyi, og hun flyede gysende hans Nær-
hed. En Dag, da hun og Nils tilfældigvis mødtes i
Entréen, og han frygtsomt og bønfaldende havde lagt
sin Haand paa hendes Skulder, flygtede hun ud i
Gaarden og kastede op af Væmmelse ved hans Berø-
ring.
Fru Line havde atter og atter tryglet og bedt hende
om at beherske sig. Men Sofie havde vendt sit for-
skræmte Ansigt op mod hende og sagt:
- Jeg k a n ikke, Mor, jeg k a n ikke! Det nytter
ikke!
- Jamen, lille Sofie, husk dog paa, at naar vi nu
flytter til Byen og faar en meget mindre Lejlighed,
saa bliver Du jo nødt til at .
Sofie afbrød hende:
- Jeg flytter ikke med! sagde hun haardt - Og
lad mig nu saa være i Fred!
Og Fru Line havde resigneret bøjet Hovedet. Hun
forstod ikke sine Børns haarde Hjerter .
Og da hun senere oppe i »Kapellet« efter Sæd-
vane havde taget sine Kort frem for ved deres tro-
faste Hjælp at søge Trøst og Oplysning for Frem-
tiden, havde der midt i en ellers løfterig Stjerne
pludselig lagt sig et sort og uigennemskueligt Spader-
Oustav Wied. III. 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
