Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUT NIN GEN
Dagen efter sin mislykkede Ekspedition til Mejeriet
havde Nils UldahI og Smeden, væbnede med kraftige
Egespir, opsøgt Forvalter Larsen for at tage Hævn over
ham for hans Blasfemi med Rikke.
Men Gaardens Karle var, imod Sædvane, ilet Forval-
teren til Hjælp; og der havde fundet et regulært Slag
Sted, som var endt med de to Venhers forsmædelige
Nederlag.
Man havde maattet b æ r e dem hjem. Smeden til
hans Hytte i Landsbyen, og Godsejeren til hans Taarn-
værelse.
Og medens Nils UldahI laa her i Uger, skamslaaet,
værkbruden og ædru, var det, at hans Livs store Vende-
punkt indtraf .
Det var sig en Aftenstund, medens Fru Line trofast
sad ved sin Mands Seng og skiftede de vaade, kølende
Omslag paa hans skamferede Næse, at Nils pludselig
greb hendes Haand og hviskede et: Tak! . . . saa ømt
og usigelig mildt, at hendes store, varme Kvindehjerte
rørtes til Bunden derved. Hun glemte alt det onde, han
i deres Ægteskabs lange og trange Aar havde forvoldt
hende; thi det var, som lød der i dette ene ydmyge
Tak en Genklang af alle de fine og forstaaelsesfulde
Ord, der fyldte hver Side af hans Ungdoms Kærlig-
hedsbreve, dem hun endnu, trods alt, pietetsfuldt for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
