- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
514

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Hvidgaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

514 Fædrene æde Druer –

med Behag; men han begærede dem ikke. Han vidste,
at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og
mangloldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas
Arme .
Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han
var ladet ene tilbage.
Og da var det, at Angeren greb ham, Angeren over
et forspildt Liv, og drev ham hvileløs rundt i Hvid-
gaards tomme Stuer:
- Han havde syn&’t tungt baade mod sig selv og
Mona! Hendes Død havde klaret hans Blik, og han
saa’ nu grant, at det i Grunden slet ikke var Monas
L e g e m e, der fornem meligst havde bundet ham til
hende: det var hendes Sjæl! Hendes rige, mang-
foldige 5 j æ 1, var det, der havde fyldt hans Dage med
en April-Maaneds rigtskiftende Taarer og Sol! . . . Ak,
hvorfor kom man aldrig til Sandhedens gyldne Erken-
delse, førend det var for silde . .
Og han besluttede at benytte hele Resten af sit Liv
til at sone denne Synd. Han vilde gøre Mona Lisa et
Tempel i sit Bryst; en Helligdom, hvori hendes forkla-
rede Træk skulde evigt lyse ham i Møde; et A 1 t a r
vilde han oprejse hende, foran hvilket han kunde ofre
til hendes velsignede Minde!
Som hun havde været hans første egentlige Kærlig-
hed, skulde hun blive hans sidste. Aldrig skulde nogen
anden Kvinde fortrænge Mona Lisas Billede af hans
Hjerte og hans Arme!
Saaledes svor han.
Og det var, som om hans Længsel efter den store
Hedenfarne Dag for Dag ligesom lutredes derved, blev
renere, sartere, mere aandig . .

Klokken slog syv. Det bankede stille paa Døren, og
Alvilda Stuepige traadte ind med en Bakke, hvorpaa
stod Hofjægermesterens Morgenmad: seks Spejlæg, fire

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free