Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Familiehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Fædrene æde Druer -
glemt. Lig-Johanne tænkte ikke paa andet end at fylde
sig med døvende Drikke. Saasnart hun havde sovet en
Rus ud, begyndte hun paa en frisk; hun taalte ikke at
tænke paa Jens og hans Endeligt, skønt ingen havde
fattet Mistanke til hende .
- Hurtigere! Hurtigere, Juliane!
– Ja, ja . . . Vil Mor ikke, at vi skal tage vores
Træsko paa, som vi plejer, saa hører Du ikke saa
godt?
- Jo! Hvor er de?
Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem.
Og nu begyndte de begge at larme op og ned ad Gul-
vet, saa at Støjen gav Genlyd i hele Huset. Johannes
Stue laa i Midten .
- Nu er det galt med hende derinde igen! mum-
lede Spat-Marie, der boede i den nordre Stue - Aldrig
ka En faa sin Nattero i Fred!
Og Maren ørentvist i den søndre Stue trak Dynen
bedre op over Hovedet og bandede i Søvne!
Men inde hos Lig-Johanne vedblev de at trave .
- Hør! Hør! Juliane! Nu er de lige her udenfor!
- Tramp, Mor, tramp! sagde den lille og satte selv
Fødderne i Gulvet, saa at det værkede i hendes magre
Knæ. Hun havde forlængst opdaget, at det ikke nyttede
at ville tale Moderen til Fornuft; man maatte gaa ind
paa hendes Idéer for nogenlunde at beholde Magten
over hende:
- Tramp, tramp! gentog Juliane.
Og de trampede nu begge løs, saa at Spat-Marie gav
sig til at dundre i Væggen.
Johanne knugede Datterens Haand, saa at Barnet var
ved at skrige:
- H ø r! hviskede hun stiv af Angest.
- Det er bare Marie her ved Siden af, Mæ .
Og de travede videre . -
Den Dag Lig-Johanne havde kastet sin Mand ind
under Hestene og var flygtet bort gennem Døren til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
