- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
447

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrene æde Druer - 447

Og Fod for Fod tridsede de frem over Gaardspladsen
og ind i Parken .
»Husbond" var straks fra Morgenstunden af redet af
Gaarde.

Nede paa Badeplænen var Chokoladebordet anbragt
foran »Fruens Stade«. Kopperne og Kanderne skinnede
i Sollyset - De unge Damer havde været i Bad; og
deres brogede Badedragter laa til Tørring paa Grøn-
sværet, strittende med Arme og Ben.
- Der kommer de! sagde Frederikke og pegede op
mod Lindealléen, hvor Sofie og Ingwersen netop viste
sig.
- Jeg v i d s t e det, nikkede Lurvardt - Ingwersen
vil bare gøres a’! Hendes Ben er ikke nær saa galne
som mine!
Fru Line sad tavs og saa’ hen mod Jomfru Rottbøl,
der puslede med sine Dukker henne omkring Badeteltet.
Jomfruen havde siden Jul endyderligere bekommet tre
Børn og havde nu fire som i sin Ungdoms Vaar. Men
hun holdt mest af Juledukken, Nikoline, der var den
største, og som hun paastod, at hun havde faaet med
Onkel Joachim fra Ravnsholt seks Dage efter hans Død.
Han havde besøgt hende samme Nat, han blev begravet,
fortalte hun; og Nikoline laa allerede fuldt færdig og
paaklædt hos hende i Sengen næste Morgen. – Gud
er stor!
Rottbøl bar Børnene ud og ind af Teltet, spadserede
med dem, kørte dem rundt i Frøken Sofies gamle Dukke-
vogn, nynnede for dem, naar de ikke vilde sove, tog
dem op og lod dem forrette smaa paatrængende Ærinder
inde bag Buskene, puttede dem til Vogns igen og kørte
videre, medens hun at og til, højt og skingrende satte
i med et Par Linjer at sin Yndlingssang om Drøm-
menes Land det lyse, som intet ondt eller fælt kunde
naa . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free