Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fædrene æde Druer -
355
Nils Uldahls lange Tale. Men hendes Sønner skævede
sky til hinanden og flyttede nervøst paa Fødderne. Og
endelig brast det ud al Hans, den ældste:
- Du kan io li’saa~odt sige det straks, Mor .
- Hvad er det, der skal siges? fér Nils rasende
op; han havde hele Tiden haft paa Fornemmelsen, at
der laa noget og truede bag Konens mutte og afvisende
Holding; og nu var hans Selvbeherskelse opbrugt -
Hvad er det, der skal siges? gentog han, da ingen
straks svarede Hvad, er det for Lumskerier, I har
haft for? Det skulde sgu ikke undre mig, om I har
faaet den gamle Slyngel derinde til baade det ene og
det andet!
Palle greb ham haardt i Armen:
- Men Onkel dog, husk dog paa Huset, Du er i!
- Slip mig Dreng!
- Kære Onkel Nils . . . forsøgte Herredsfuldmæg-
tigen.
Hold Mund! Jeg trænger ikke til Formynder!
Han var nu ganske ude af sig selv og fér op og
ned ad Gulvet og fægtede med Armene.
Saa gik Frantz stille hen til Konen og spurgte næsten
venligt:
- Naa, hvad er det saa, De har at sige os, lille
Madam Henriksen, at vi kan faa en Ende paa det?
Pompadour vendte sig tøvende og raadvild om mod
Sønnerne: Nu, det skulde frem, var det alligevel ikke
saa nemt .
Men Sønnerne nikkede alle tre kort og bestemt; og
Hans, den ældste, gentog:
- Ja, sig det kun, Mor; de s k a 1 jo ha’ det at
vide . .
Men endnu et øjeblik tøvede hun. Det var ogsaa en
mægtig Tidende, hun skulde fnmbære; hun næsten
svimlede ved Tanken og Virkningen:
- Det er det, jeg har at sige, begyndte hun saa
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
