- Project Runeberg -  Mindeudgave / III Bind /
281

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhistorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fædrene æde Druer - 281

Endnu et Par Gange forsøgte han at tiltvinge sig sin
gamle Magt over hende. Første Gang ved at trygle og
græde og kaste sig paa Knæ og angre og love Bod
og Bedring og evig, ubrødelig Troskab: ,,Hun var dog
hans eneste virkelige Kærlighed!" - Anden Gang ved
i drukkent Raseri at lægge Haand paa hende og slaa
hende i Gulvet og skrige op om at jage hende nøgen
ud af Gaarden tilbage til det ~Bonderak", hvorfra hun
var kommet.
Men Fru Line forblev ubøjelig. Og hun lod sin Seng
flytte ud af det hidtil fæfles Soveværelse og ind i et
Værelse ved Siden af Barnestuen.
Hvilken Manøvre han øjeblikkelig besvarede med helt
at rømme bort fra første Sal og etablere sig som Mar-
tyr i to smaa Rum i Taarnets Stueetage .
Det var frygtelige Aar, de, der nu fulgte. Og havde
Ikke Fru Uldahl haft denne næsten reflektionsløse
Hengivelse i Skæbnen, som saa afgjort prægede hen-
des Liv i gode som i onde Dage, havde hun vel
næppe heller staaet dem igennem uden at tage Skade
paa sin Sjæl.
Men nu var det tværtimod, som om hun voksede
med Ulykken, blev større, rummeligere, mere overlegen.
Ja, der udviklede sig endogsaa hos hende lidt efter
lidt en Art sørgmodig Humor, som fik hende til at se
paa Begivenhederne fra oven og nedefter, og som var
vaagnet hos hende i de vidunderlige Dage, da hendes
Mands chevalereske Visitkort hobede sig op paa hendes
Toiletbord. Smilende, men gennem Taarer betragtede
hun Livet og dets Foreteelser paa én Gang viis og naiv
som »Folket«, hvoraf hun var rundet . .
Men ligesom dette Folk ikke kan leve og trives ret
uden at have noget, hvortil det kan hælde sit Hoved
i Tro og Drøm, saaledes havde ogsaa hun sin Kimære
til Trøst og Husvalelse i vanskelige Timer - nemlig
den saa miskendte og foragtede Kortoplægningskunst.
Hun havde lært denne velsignelsesrige Tilf lugt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/3/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free