Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 241
sig megen Fryd og Herlighed al den Forbindelse. Hun
var død paa en temmelig ubehagelig Maade . . . Naa
ja! Men havde hun fortjent det bedre? - Den gamle
Frue var næsten tilbøjelig til at falde tilbage til sin
Barnetro og antage, at det var Vorherre, der personlig
havde grebet ind og ladet Gabriel eller en anden En-
gel sætte Ild paa Hytten for at straffe Baronesse Al-
vilda og hendes Fætter-Galan! -
Atter og atter havde Fru Juliane forsøgt at tale Søn-
nen til Fornuft. Hun havde lokket for ham, og hun
havde skammet ham ud; men lige meget hjalp det.
Det var med Nød og næppe, at hun en enkelt Gang
havde formaaet ham til at indtage sine Maaltider i
Spisesalen. Som oftest maatte Maden serveres for ham
paa Kontoret. Og u d af Huset var der ikke Tale om,
at nogen menneskelig Magt kunde drive ham.
Det vil sige: oni D a g e n ikke. Thi det rygtedes jo
lidt efter lidt paa Slottet og Egnen, at Baronen færde-
des rundt paa Godsets Stier og Veje, naar alle fornuf-
tige Mennesker laa i deres søde Senge. Snart var han
bleven set af en og snart af en anden, som tilfældig-
vis havde Ærinde ude paa denne Tid al Døgnet. Og
de af Tjenerskabet, der sov i Hovedbygningen, hørte
ham ofte ved Nattetider liste rundt i Værelserne og op
og ned ad Trapper og Gange.
At Hendes gamle Naade skulde fortvivle ved disse
Sønnens Excesser, var jo ikke at befrygte; dertil var
Tømmeret i hende for sejgt og stærkt. Men hun blev
arrig paa ham, gjorde hun, fordi hun ikke kunde faa
i sit Hoved, hvad i Alverdens Riger og Lande der fik
dette ellers saa normale og retlinede Menneske »til at
skabe sig kulret, som om han lige var siuppen ud al
Anstalten!"
Hun havde prøvet paa at tale til ham om Sviger-
datteren og sætte hende paa den rette Plads. Men da
var Baronen faret op som i Vildeise og havde forbudt
hende at nævne Alvilda og alt, hvad hende vedrørte.
Gustav Wied 11’. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
