Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 229
der, Du maa ikke sige Nej, for saa tror jeg, at jeg
dør.
Skriv nu straks, hører Du.
Din hengivne
Kanin.
Jeg synes ikke, at Du skal fortælle Børnene noget
om denne forfærdelige Begivenhed; Du kan jo bare
sige, at jeg er syg. Og det e r jeg jo ogsaa, og jeg
bliver vist aldrig rask mere.
Enkebaronessen var da saa igen rykket ind paa Næs-
set. Huset i Jerslev stod tomt, Møblerne var flyttede,
og Rigmor og Pagtens Ark var solgt. Men Stasia var
fulgt med sit Herskab, og de to Kvinder havde paa ny
taget det grønne Gæsteværelse i Slottets venstre Fløj
i Besiddelse.
Der var intet Tegn paa, at Straahyttens Brand og de
to ulykkelige Slægtninges sørgelige Endeligt havde
gjort noget større Indtryk paa Hendes gamle Naade.
Hun bar sit Hoved højt som forhen, og den døvstum-
me maatte hver Aften præcis ti sætte Papilotterne i de
graa Raadsherrekrøller.
Og hun kunde sandelig ogsaa, den gamle Hæders-
frue, i disse svære Tider have al sin baade ydre og
indre Energi behov; thi da hun Dagen efter Branden
rullede ind paa Slottet, havde hun fundet alt i den vil-
deste Forvirring . .
Jens Kusk, som efter Forvalterens Ordre var kørt
til Jerslev efter Naaden, havde jo maattet berette Be-
givenheden, saa godt han formaaede. Og Damen havde
lyttet alvorlig og uden Hysteri til hans Forklaringer og
spurgt og nikket.
- Hvad siger min Søn?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
