Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Slægten
Kraft var brudt, og han viljeløs vilde give sig i sine
Modstanderes Vold.
Men saa pludselig rev han med et vældigt Ryk sin
Arm løs, fér i ét Spiing ind paa Helmuth og greb med
begge sine Hænder efter hans Strube.
- Elendige! skreg lian - Véd Du ikke, at jeg er
en Heirens Salvede!
I samme øjeblik kastede Baronen og de to Bønder
sig over ham.
En Time senere kørte en lukket Vogn bort fra
Præstegaarden. Lænet tilbage mod Vognens ene Hjørne
laa Præsten bleg og sammensunken med bøjet Hoved
og lukkede øjne. Og paa Sædet ligeoverfor sad Hel-
niuth og gamle Doktor Larsen. De kørte ud til Syge-
huset i Købstaden, hvor den ulykkelige skulde indlæg-
ges, indtil han kunde blive anbragt paa en Sindssyge-
anstalt .
Saalunde endte Adolf Mascanis Saga.
Hvo der er ren, kaste den første Sten!
Gik man den lange Bøgeallé til Ende og derpaa
drejede af til venstre ad Spadserestien langs Skrænten,
kom man efter et Par Minutters Gang til en Bænk,
hvorfra der var Udsigt over ,,det inddæmmede~ og En-
gene med Fjorden og dens ligeoverfor liggende Bred i
Baggrunden.
En Aften ved Solnedgang i Slutningen af September,
Klokken kunde vel være henad seks, sad Karen og
Kaninen heroppe og saa’ ud over Landskabet.
Det vil sige, det var jo egentlig kun Kaninen, der
sad; thi Karen laa paa Ryggen henad Bænken, med
sit Hoved hvilende i Lærerindens Skød.
De havde længe været tavse. Karen laa med lukkede
øjne; og Frøken Jansen stirrede drømmende ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
