Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Slægten
Og saa begyndte hun for tyvende Gang at trænge
ind l)~a Sønnen for at faa ham til at flytte herind i
Huset. Hun var gammel, sagde hun, og hvis der skulde
komme noget paa, saa laa hun her og kunde hverken
faa Hjælp eller Raad, men maatte dø som et andet
Kreatur!
Stasia sad og hørte til og gottede sig ved Tanken
om, at h e nd e kunde Moderen ikke faa fat i, for
Enkebaronessen slap hende ikke fra sig for aldrig det.
Og Sønnen vægrede sig ogsaa paa det kraftigste.
Han blev pludselig højrøstet og sagde, at hun vidste
jo godt, at han maatte være i Nærheden af Posthuset.
Det var jo over en Mil, lian fik at gaa, om han skulde
bo her. Pludselig trumfede han i Bordet og sagde, at
var hun bange for at ligge ene, ktinde hun jo lægge
sig ind paa Fattiggaarden, der var Selskab.
Stasia slog en høj Lader op, da Søren nævnede Or-
det: Fattiggaarden; og hun puffede hemmeligt Moderen
i Siden for at hidse hende. Det var hende ligefrem en
Sjælesvir at se de to andres dirrende Ansigter og hade-
fulde øjne. Hun havde jo sit paa det tørre.
Maren stak i Hyl og dundrede i Bordet til Svar, saa
Kopperne dansede. Han var et utugtigt Skam og et
Dyr og en Judas Iskariot, at h~~n vilde skikke sin egen
kødelige Mo’er ind mellem alt det Skidt og Skrammel
og Tyvepak o. s. v., o. s. v.
Og det endte med, at Søren tog sin Hue og gik
sin Vej, og svor paa, at han aldrig skulde sætte sine
Fødder i dette forbandede Hus! -
Saa var de to Fruentimmer alene.
Stasia sad og vædede Pegefingeren og fiskede de
Smuler af Hvedebrødet op, som laa tilbage paa Papiret,
det havde været pakket ind i.
- Naa, Moder, tag Dig nu ikke det saa nær, skrev
hun og stak Tavlen hen til Maren.
– Den Svinehund! sagde den gamle. - Aa ham
har en opfødt med sit eget Hjertes sure Mælk!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
