Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Slæ~jten
fyldt med Halm. Der laa to fede Dyner i den, men
Lagen fandtes ikke.
Foruden Bordet, Gæsterne sad ved, var der at Bo-
have tre Træstc~le og en gammel, blaamalet Klædekiste.
Og saa var der Marens Rok og Garnvinde. Thi Maren
levede af at spinde for Folk.
Og at at tigge.
Og man sagde, at hun var ,,skrappest" til det sidste.
Hun var op mod de tresindstyve Aar, men saa’ ud,
som var hun halvfems: lille, sammenskruupet og ryri-
ket. Hendes Haar var hvidt og laa kæmmet glat op fra
Panden hen under en lille, sort Bindehue, der sad
hende langt ned Nakken. Det kunde vist have været
et kønt Haar, om det havde været rent. Men det var
det aldrig. Støv og Skorstensrøg og Svinefedt, brugt
som Pomade, havde gjort det ganske grumset-gult. Og
i Ansigtets mange og dybe Rynker laa lange Tiders
uaftvættelige Smuds. øjnene var smaa og rødkantede,
og de ~raudt", saa snart hun kom i Luften. Men se
kunde hun med dem og (let endda lige tværs igennem
Folk og et godt Stykke ud paa den anden Side!
Stasia lignede hende, især paa øjnene. Men hun var
ren og pillen i Klædedragt, og hendes Ansigt skinnede
af Vadsk.
Sønnen derimod maatte vist snarere ligne sin Fader,
thi han var høj og velvoksen, og hans øjne var store
og sløve. Man maatte kalde ham en pæn Mand. Men
saa havde han jo denne ,,Skavarik" med Armen. Den
var bleven skaaret at i en Hakkelsesmaskine. Og saa
havde Sognet skænket ham en Jærnhaand og indstillet
hem til Embedet som Landpost. Hvilket Embede han
nu beklædte paa tiende Aar. Han var to og tredive, og
Søsteren ni og tyve.
Baade Stasias Døvstumhed og Sørens forulykkede
Arm havde Maren Forlis tjent godt paa; og tjente da
til Dato. Thi hun kunde endnu bestandig presse de
mest velvoksue Taarer ud at sine smaa, hvasse øjne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
