Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Slægten
Saa sagde Mølleren paa én Gang dybt indigneret:
- Det er et godt Svin, den Dyrlæge med sine
Hingste!
- Ja-a! sagde Jørgensen helt inde bag Frakke-
kraven.
Og atter var der en Pause paa en Fjerdingvej.
Da spurgte Mølleren:
- Har I Fjermadrasser i Jerre Senge?
- Jo-o, det har vi da! sagde Jørgensen.
Det var Søndag Eftermiddag. Solen skinnede, og det
var dejligt varmt.
Men der var ikke Tale om, at Vinduerne i Maren
Forlis’ Hus var lukket op. Naa, det kunde rIe maaske
ikke; de var rimeligvis spigret til, hvad Bønderfolks
Vinduer jo i Almindelighed er. Men D ø r e n kunde
hun da ha’ ladet staa aabeu, saa at der kunde ha’ kom-
met lidt frisk Luft ind i den beklumrede Stue; hendes
eneste; paa én Gang Køkken, Sovekammer og Daglig-
stue.
Men tværtimod: Døren var ikke alene lukket, Krogen
var endogsaa sat paa indvendig.
Henne ved det umalede Fyrretræsbord under Vinduet
sad Maren og hendes to Børn: den gamle Baron esses
døvstumme Stasia og Post-Søren, ogsaa kaldet ,,Jærn-
posten", fordi han manglede højre Arms Underarin,
der var erstattet af et Stykke Træ med paaskruet
Haand af Jærn: tre krumme Jærnfingre, der lignede
Fuglekløer.
- Nu koger hun straks! sagde Maren og nikkede
hen mod den syngende Kedel, der hængte over en
blussende Pindeild henne paa Ildstedet. - Hvor ku’
det hænge sammen, a’ den gamle Naade sku’ vesitte
Baronens i Dag? fortsatte hun. - Di plejer sgu da
ellers ikke aa være saa forlejne for at se hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
