Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten 117
Du faa betalt, kan Du tro! raabte hun saa og drejede
sig i en Fart.
Karen var kommen listende bag paa hende og havde
givet hende et Dask med sin flade Haand.
Og nu gik det i vild Jagt hen langs Strandkanten,
saa Vand og Sand sprøjtede op omkring dem.
Naturligvis fik Clara fat i Forbryderen, der næsten
ikke kunde løbe for Latter og Skrigen. Hun greb hende
i Haaret og holdt hende fast.
- Hvad skal jeg nu gøre ved Dig, dit lille Utyske?
- Drukne mig! b Synderen.
Godt! nikkede Clara og løftede hende op i sine
Arme. - Godt, min Pige, nu har Du selv sagt det.
Og hun begyndte at vade ud ad med hende.
Men Karen sprællede i den Grad, at hun slap løs.
Og saa begyndte Jagten forfra.
Men da man kom lige ud for Kløften mellem Klit~
terne, løb Karen derind. Og et øjeblik efter stod hun
oppe paa Spidsen at den højeste Klit og sang at fuld
Hals, idet hun slog ud med Armene:
Vift stolt paa Kodans Bølge,
blodrøde Dannebrog, paa en Pind!
- Din gale Tøs! raabte Frøken Mascani - Kom nu
ned og klæd Dig paa!
- Her er saa dejligt oppe i Solen! raabte Karen
tilbage.
Du over Helte svæved,
som sank i Dødens Favn . .
- Karen! befalede Kaninen og rejste sig - kom
ned straks, hører Du!
- Nu kommer jeg, min elskede Lærerinde! sagde
Karen. Og medens hun løb ned ad Klitten, hørte man
hende fortsætte i vilden Sky:
Dit lyse Kors har hævet
til Himlen Danmarks Navn, paa en Pind!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
